Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

USA: Økonomisk vækst aftog mindre end ventet

26/1 14:33

Den amerikanske økonomi voksede med 2,9 pct. i fjerde kvartal af 2022 i forhold til tredje kvartal opgjort i annualiserede tal.

Det viser den foreløbige opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for perioden torsdag eftermiddag.

Vækstbilledet i USA er dermed lidt stærkere end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 2,6 pct. efter en vækst på 3,2 pct. i det forudgående kvartal.

Udviklingen i økonomien er en af de parametre, den amerikanske centralbank tager i betragtning i de pengepolitiske beslutninger, hvor banken ønsker at bremse den alt for høje inflation, men også at begrænse risikoen for recession forårsaget af stadige renteforhøjelser.

Væksttallene vil indikere, hvordan balancen mellem de to hensyn ligger. Højere vækst end ventet kan potentielt trækker renterne op og presse aktiemarkederne.

Det private forbrug viste en vækst på 2,1 pct. i kvartalet. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en forbrugsvækst på 2,9 pct.

Prisindekset voksede samtidig 3,5 pct. i forhold til kvartalet før, mens der var forudset en stigning på 3,2 pct. af økonomerne ifølge Bloomberg.

.\\˙ MarketWire