Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chefanalytiker: Skidt afslutning på året for Vestas og svag prognose

27/1 09:28

Vestas har fredag morgen fremlagt foreløbige tal for 2022 samt prognosen for 2023. Begge dele er til den lave side, vurderer Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen.

- Det er svagere end forventet. Nogle af de dårligdomme, som vi har kunne beskylde Siemens Gamesa og GE for at have for sig selv, de begynder også at ramme Vestas, siger Jacob Pedersen til MarketWire og nævner afskrivninger på Vestas 9,5 MW-mølle

- Det viser bare, at det her med havvind giver vækst, men saftsuseme også risiko, bemærker han.

Vestas' foreløbige tal viser en omsætning på 14.486 mio. euro. Selskabets egne forventninger lå på forhånd på 14,5-15,5 mia. euro. EBIT-marginen lander foreløbigt på minus 8 pct. mod ventet cirka minus 5 pct.

- Afslutningen på 2022 bærer præg af, at der, hvor man kunne regne med forbedringer på nogle områder, er man stadig ramt af forsinkelser og problemer i forsyningskæden. Det bør blive bedre i løbet af 2023, men ser ikke ud til at man har haft nogen nævneværdig forbedring - tvært imod - i 2022, siger chefanalytikeren, der kalder det "en skidt afslutning på året".

- Der er også en række engangsposter - nedskrivninger og stigende garantihensættelser. Det peger alt sammen i retning af, at inflationen gør ondt. Også i forhold til hvad det koster at udbedre fejl på eksisterende møller. Så det er selvfølgelig negativt.

Vestas havde i 2022 en ordreindgang på i alt 11.189 MW med en gennemsnitlig slagspris på 1,07 mio. euro per MW.

Det er ifølge Jacob Pedersen en hæderlig ordreindgang - om end lidt lavere end han havde ventet - mens priserne er til den høje side.

- Men der er også en effekt af, at der er nogle store turnkey-projekter, der trækker op. Jeg tror ikke, at de underliggende prisstigninger er lige så imponerende.

2023-PROGNOSE TIL DEN SVAGE SIDE

Også Vestas' forventninger til 2023 er til den svage side, mener Jacob Pedersen, der peger på et lavere aktivitetsniveau end ventet.

I 2023 ser Vestas en omsætning på 14,0-15,5 mia. euro, og for driftsmarginen, EBIT, før særlige poster lyder spændet på minus 2 til plus 3 pct.

- På omsætningen ligger jeg helt i toppen af det spænd, som Vestas har udstukket. Også på overskudsgraden havde jeg større forventninger. Man lægger sig ned i negativt territorium - det havde jeg ikke forventet. Jeg havde regnet med, at de massive prisstigninger, som Vestas har gennemført ville få en større effekt. Også selv om det ikke er dem allesammen, der slår igennem i 2023, siger han.

Vestas holder telekonference fredag kl. 11.00 i forlængelse af børsmeddelelserne om de foreløbige regnskabstal for 2022 og forventningerne til 2023.



.\\˙ MarketWire