Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank: Vestas skuffer endnu en gang

27/1 11:00

Det er skuffende foreløbige tal, som Vestas fredag morgen har leveret for 2022, hvor også prognosen for 2023 giver anledning til at nedrevidere estimaterne.

Det skriver Jyske Banks analytiker Janne Vincent Kjær.

Vindmølleproducenten regner med en EBIT-margin på minus 8 pct. i 2022 mod tidligere ventet minus 5 pct., men fokus er primært rettet mod forventningerne til 2023.

Her lyder prognosen på en omsætning på 14-15,5 mia. euro og en EBIT-margin på minus 2 til plus 3 pct.

- Det er på trods af en gevinst på 150 mio. euro i forbindelse med frasalget af Vestas converter-fabrik. Midtpunktet af guidance-intervallet indikerer et driftsresultat på 74 mio. euro i 2023, hvor konsensus til sammenligning ligger med en forventning om et EBIT-resultat på 363 mio. euro – så altså markant højere end midtpunktet af guidance-intervallet. Estimaterne vil således skulle revideres ned med små 300 mio. euro for at nå midtpunktet, svarende til små 80 pct., skriver Janne Vincent Kjær.

Samtidig melder Vestas om, at det inflationære pres vil fortsætte ind i 2023, hvilket - koblet med et lavere aktivitetsniveau - vil sætte indtjeningen under pres.

Det bør dog ikke komme bag på markedet, vurderer Jyske Banks analytiker, da Vestas har været ret tydelige omkring, at selskabet kigger ind i en lavere volumen i 2023. Det skyldes blandt andet træghed i godkendelsesprocessen og begrænset aktivitet i USA forud for et travlt 2024.

- Vi ser derfor ikke nødvendigvis anledning til de helt store justeringer af estimaterne for 2024, der er understøttet af udsigten til et stigende aktivitetsniveau i USA og en højere end ventet pris på de ordrer, der er taget ind i fjerde kvartal, hvor prisen per MW stiger med 8 pct. til 1,15 mio. euro, lyder det fra Janne Vincent Kjær.

Prisen per megawatt er dermed steget 55 pct. sammenlignet med gennemsnittet for 2020. Det bør ifølge Jyske Bank være nok til at kompensere for stigende inputomkostninger.

- Det lover godt for Vestas muligheder for at genetablere indtjeningsevnen i 2024, skriver Janne Vincent Kjær.

.\\˙ MarketWire