Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Coop, KPMG og DK Company

1/2 06:32

BØRSEN

SPAREIVER LUKKER IRMA – KÆMPE KÆDE ÅBNER

SuperBrugsen, Kvickly og Irma bliver til landets største supermarkedskæde under navnet Coop. Topchefen, Kræn Østergaard Nielsen, fortæller, at kunderne vil have billige varer, og derfor er Irmas forretningsgrundlag smuldret. Coop har ud over fusionen iværksat initiativer, der skal løfte indtjeningen. (forside, side 6-8)

BRAT OPBREMSNING I DANSK VENTURE: FALD PÅ 50 PCT.

Der blev trampet hårdt på bremsen i det danske venturemiljø i 2022, hvor der blev investeret halvt så meget som i rekordåret 2021. (Side 4)

KPMG VOKSEDE EN FJERDEDEL SIDSTE ÅR

KPMG Danmarks rekordår kan forklares med usikre tider. Det skaber muligheder for virksomhederne, fortæller direktør. (Side 9)

DANSKE VIRKSOMHEDER STÅR FORAN OPRUSTNING I USA

En gigantisk støttepakke står til at skabe gyldne vækstmuligheder i USA. Danske virksomheder som Topsoe og European Energy gør klar til at opruste. (Side 12-13)

REKORDSTORE AKTIEUDBYTTER I VENTE FRA BØRSSELSKABER

Aktionærer i danske børskæmper har udsigt til rekordstore udbytter, men rekordernes tid er snart forbi, vurderer aktieeksperter. (Side 16-17)

AMERIKANSK CENTRALBANK KAN NU SÆNKE TEMPOET I RENTEFORHØJELSER

Hverken Danske Bank, Nordea eller Velliv tror, at renten bliver sænket af Federal Reserve i år – inflationspresset er for stærkt. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

FORBRUGERNES HANG TIL DISCOUNT SLUKKER FOR IRMA-KÆDEN

Et ændret indkøbsmønster, rivalernes opgradering af deres discountkæder og en tårnhøj inflation er for hård kost for Irma-kæden, som Coop lukker og lægger sammen med andre kæder. Coop-topchefen lover at bevare Irma-ånden i det nye koncept. (Forside, side 2-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KATASTROFALT 2022 FÅR COOP TIL AT SKÆRE DYBT – IRMA-PIGEN ER FORTID EFTER 137 ÅR

Et af de stærkeste navne i den danske butiksverden slukkes, og ca. 600 medarbejdere fyres, når Coop-koncernen lukker Irmakæden som led i en større ændring af organisationen. Den kommer efter det svageste Coop-regnskab nogensinde. (Forside, side 6-8)

LEDIGHEDEN FORTSÆTTER OP

Festen på arbejdsmarkedet er slut i denne omgang. For tredje måned i træk steg ledigheden i december, viser nye tal fra Danmarks Statistik. (Side 2)

EU PÅ VEJ MED MODSVAR TIL AMERIKANSKE BEGUNSTIGELSER AF GRØNNE INDUSTRIER

For at undgå at miste terræn til USA, når amerikanerne inden længe kommer med enorme skatterabatter til de grønne industrier, forventes EU i denne uge at præsentere et storstilet modsvar. (Side 4)

MERE END 1.330.000 DANSKERE ER PENSIONSMILLIONÆRER

På 30 år er fattige pensionister blevet afløst af stadig flere danskere med mere end 1 mio. kr. sparet op til alderdommen. (Side 10)

KONCERNCHEF I DK COMPANY VIL IKKE TAGE DEL I SORTSYNET

DK Company med 23 tøjmærker markerer sig på modeugen i København med et nyt regnskab, som viser fremgang i salget på 18 pct. (Side 11)

VALUTAFOND OPJUSTERER FORVENTNINGER TIL VÆKSTEN

Det bør noteres, at de globale økonomiske udsigter denne gang ikke er blevet forværret. Det er gode nyheder, men ikke nok, siger IMF’s cheføkonom. (Side 12-13)

KINAS ØKONOMISKE TAL PEGER MOD FORNYET VÆKST

Kinas seneste vækstindekser har slået forventningerne. For selvom covid-19 har spredt sig endnu hurtigere end forventet, er virussen nu også ved at brænde ud. Og Kina er vendt tilbage til både arbejde og fejringer. (Side 14)

.\\˙ MarketWire