Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Fed-chef Powell usikker på rentemødet til maj

2/2 06:24

Jerome Powell, som er formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, vurderer, at den toneangivende rente skal være "restriktiv i nogen tid", og fed funds-renten er fortsat "ikke restriktiv nok".

Han er dog ikke "særligt sikker" på, hvad der skal ske på rentemødet til maj, hvilket kunne indikere en pause efter et ventet løft mere til marts, og samtidig ser han nu, at renteforhøjelserne er begyndt at virke på økonomien og på inflationen.

Det sagde han onsdag på et pressemøde, efter af Federal Reserve havde afsluttet sit todages rentemøde med en ventet renteforhøjelse på 0,25 pct.point til intervallet 4,50-4,75 pct.

- Vi kan nu for første gang sige, at den disinflationære proces er startet. Vi kan se det, og vi ser det virkelig i varepriserne indtil videre, sagde Jerome Powell på sin pressekonference og kaldte udviklingen "troværdig".

Han fremhævede, at dataene peger på en afdæmpning af inflationen, hvilket er en meget "velkommen" udvikling, men prispresset er fortsat "godt over" bankens mål om en kerneinflation på 2,0 pct. om året.

Selv om inflationsforventningerne fortsat er solidt "forankrede", som formanden formulerede det, har Federal Reserve dog behov for "substantielt mere" bevis for, at inflationen kommer ned, inden kampen mod den høje inflation er vundet.

- Vi har hævet renten med 4,50 pct.point procentpoint, og vi taler om et nogle yderligere renteforhøjelser for at komme til det niveau, vi synes er passende restriktivt, sagde Powell.

- Hvorfor tror vi, at det formentlig er nødvendigt? Vi tror det, fordi inflationen stadig løber meget varmt.

På den anden side mente Powell også, at det "sikkert er muligt", at renten holdes under 5,00 pct.

Jerome Powell pegede desuden på, at de hurtige og stejle renteløft siden marts sidste år, otte forhøjelser i alt på samlet 450 basispoint, endnu ikke har haft fuld effekt på økonomien.

Desuden mente centralbankformanden, at der formentlig er behov for et blødere arbejdsmarked, hvis inflationen skal ned.

Han var heller ikke til sinds at spekulere i rentenedsættelser allerede i år, hvilket ellers er markedets forventning.

- Taget vores prognoser i betragtning ser jeg ikke, at vi sænker renten i år, hvis vores forudsigelser går i opfyldelse.

Federal Reserves foretrukne inflationsmål, kerneprisdeflatoren, PCE Core, aftog senest i december til en stigning på 4,4 pct. fra 4,7 pct. i november. Der er dog stadig et stykke ned til bankens mål om 2,0 pct. om året.

.\\˙ MarketWire