Klart bedre end ventet kvartalsregnskab fra Nordea
2/2 06:49
Nordens største bankkoncern, Nordea, kom ud af fjerde kvartal sidste år med et markant større nettooverskud end i den tilsvarende periode i 2021 og markant bedre end ventet af analytikerne.
Det fremgår af bankens regnskab torsdag morgen.
Bankens nettooverskud landede i kvartalet på 1260 mio. euro mod et overskud på 1017 mio. euro i samme kvartal 2021. Analytikere, der havde leveret estimater til Infront, havde ifølge Direkt et medianestimat på 1098 mio. euro.
Driftsoverskuddet efter nedskrivninger på lån blev rapporteret til 1609 mio. euro mod 1337 mio. euro i fjerde kvartal 2021. Der var ventet 1501,5 mio. euro ifølge Direkt.
På toplinjen havde Nordea flere samlede indtægter end i samme kvartal året før, da banken i kvartalet opnåede 2898 mio. euro mod 2438 mio. euro i det tilsvarende kvartal i 2021. Her var forventningen 2691 mio. euro.
Omkostningerne steg til 1230 mio. euro fra 1101 mio. euro i kvartalet året før. Skønnet var 1190 mio. euro.
Stigningen i omkostninger var højere end normalt, påpeger banken i regnskabet, og det forklares med høj inflation, investeringer i ny teknologi og til risikohåndtering.
Nedskrivningerne på udlån blev en udgift på 59 mio. euro, hvor der i fjerde kvartal sidste år var tale om en udgift på 56 mio. euro. Estimatet lå her på en udgift på 83,5 mio. euro.
For året som helhed landede Nordea et nettooverskud på 4194 mio. euro mod 3831 mio. euro året før og en forventning om 3409 mio. euro.
Egenkapitalforrentningen for året blev 13,5 pct. mod Nordeas egne forventninger om "over 11 pct."
Det samlede indtægter for helåret blev på 10.333 mio. euro mod 9620 mio. euro og en forventning om 9589 mio. euro. Årets samlede nedskrivninger blev 49 mio. euro mod ventet 149 mio. euro. I 2021 var der nedskrivninger på 35 mio. euro.
.\\˙ MarketWire