Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Godkendt prognose fra Danske Bank trods blandet kvartal, mener Sydbank

2/2 08:51

Danske Bank viste blandede takter i fjerde kvartal, hvor nettorenteindtægterne nød godt af stigende centralbankrenter, mens stigende omkostninger som følge af bankens kompensationsprogram tyngede.

Det vurderer Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, efter at Danske Bank har fremlagt sit endelige regnskab for fjerde kvartal og 2022.

Danske Bank kunne i fjerde kvartal fremvise nettorenteindtægter for 7442 mio. kr., hvor der ifølge konsensusestimater indsamlet af banken selv var ventet 7116 mio. kr.

Renteindtægterne har i 2022 nydt godt af stigende renter fra centralbankerne verden over. Samlet blev indtægterne gjort op til 12.362 mio. kr. mod ventet 12.038 mio. kr.

Til gengæld viste omkostningerne på 6909 mio. kr. sig højere end de 6463 mio. kr., der var ventet i kvartalet.

- Det skyldes, at der er en engangspostering på 300 mio. kr. i forbindelse med kundekompensationsprogrammet, som banken er i gang med. Det svækker med cirka 300 mio. kr. og er årsagen til skuffelsen på omkostningerne, forklarer senioranalytikeren.

Danske Bank ser i 2023 et nettooverskud efter skat på 15-17 mia. kr., hvor forventningen i markedet lød på 15,3 mia. kr.

- Det er faktisk bedre end forventet, og det er til trods for et lidt højere omkostningsniveau, end der var ventet, siger Mikkel Emil Jensen.

Banken venter omkostninger for 25-25,5 mia. kr., hvor analytikerne lå i den nedre ende af spændet med et konsensus på 25,02 mia. kr.

- Det vidner om en stærkere indtjeningsfremgang end ventet i 2023 - selvfølgelig i forlængelse af rentestigningerne, som i fjerde kvartal har haft og i 2023 har en lidt stærkere indvirkning, fortsætter senioranalytikeren.

Trods forventninger, der overgår analytikernes, ventes det blandede regnskab ikke at afføde de helt store reaktioner på aktiemarkedet, når det åbner klokken 9.

- Alt i alt tror jeg, at aktien vil følge markedet - måske med en lille pil op, lyder forventningen fra Mikkel Emil Jensen.

.\\˙ MarketWire