Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

USA/tendens: Nasdaq vinder fortsat frem på Powells-rentemelding

2/2 14:12

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fik onsdag aften talt aktiemarkederne godt i vejret, efter at centralbank-chefen Jerome Powell kunne meddele, at det inflationære pres nu er lettet, og at Federal Reserves markante renteløft gennem det seneste år har haft den ønskede effekt.

Det skete i forbindelse med afslutningen af centralbankens rentemøde, hvor den ledende rente som ventet blev løftet med 25 basispoint.

Oven på onsdagens solide stigninger er der lidt mere ro på markederne. Det teknologiprægede Nasdaq-indeks ser dog ud til at ride videre på rentebølgen. Nasdaq-indekset indikeres op med 1,3 pct. oven på en stigning onsdag på 2,0 pct.

Det brede S&P-500 ligger til en stigning på 0,4 pct., efter at indekset onsdag svingede rundt til et plus på 1,0 pct. Det smalle Dow Jones hænger lidt i bremsen og indikeres ned med 0,4 pct. efter et marginalt plus onsdag.

Der er også masser at tage fat i på selskabsfronten, hvor blandt andet Eli Lilly og Merck har fremlagt tal for fjerde kvartal.

ELI LILLY LØFTER FORVENTNINGER TIL 2023

Medicinalkoncernen Eli Lilly indikeres op med 0,7 pct., efter at selskabet nu ser mere positivt på 2023 og løfter de finansielle forventninger til årets resultat.

Det skyldes udsigten til en mulig skattemæssig ændring, der kan give en fordel på bundlinjen, fremgår det af Bloomberg.

Selskabet forudser en justeret indtjening per aktie på 8,35-8,55 dollar mod tidligere 8,10-8,30 dollar.

Forventningerne til omsætningen er fortsat 30,3-30,8 mia. dollar, hvor konsensus blandt analytikerne er 30,4 mia. dollar, fremgår det af Bloomberg.

I fjerde kvartal 2022 leverede selskabet en justeret indtjening per aktie på 2,09 dollar. Omsætningen endte på 7,3 mia. dollar, som var på linje med konsensus fra analytikerne. Det var dog et fald på 8,7 mia. dollar året før.

I diabetesforretning nåede Eli Lillys Mounjaro, der er førsteudfordrer til Novo Nordisks bedst sælgende diabetes 2-middel, Ozempic, en omsætning på 279,2 mio. dollar.

I samme boldgade kan Merck melde om et bedre salg og stærkere indtjening i fjerde kvartal end ventet.

Den justerede indtjening per aktie endte på 1,62 dollar i kvartalet, mens analytikerne havde spået 1,54 dollar per aktie, viser estimater fra Bloomberg.

Til sammenligning var tallet 1,81 dollar per aktie i samme periode året før.

Salget løb op i 13,83 mia. dollar, hvilket var 2,3 pct. mere end i samme kvartal året forinden. Konsensus blandt analytikerne var 13,63 mia. dollar.

I 2023 sigter Merck efter et salg på 57,2-58,7 mia. dollar, mens analytikerne havde ventet 58,1 mia. dollar.

Aktien indikeres dog ned med 2,1 pct. i formarkedet.

HARLEY DAVIDSON SLOG FORVENTNINGER

Harley Davidson, der står bag de ikoniske motorcykler, går frem i formarkedet med 6,5 pct., efter et regnskab der klart slog analytikernes forventninger på top- og bundlinjen.

Omsætning steg i fjerde kvartal 12 pct. til 1,14 mia. dollar. Det overgår analytikernes forventninger på 919,8 mio. dollar.

Overskuddet per aktie landede på 28 cent, hvor det var estimeret til 7,9 cent.

Derudover venter selskabet en vækst i omsætningen på 7 pct. i 2023 for motorcykelforretningen, og en driftsmargin på 14,1-14,6 pct. Der er dermed tale om en vækstafmatning på toplinjen, da omsætningen steg 9 pct. i 2022. Til gengæld er det en forbedring af marginen.

HONEYWELL RAMMER INDEN FOR SKIVEN

Det amerikanske konglomerat Honeywell lander mere eller mindre som ventet blandt analytikerne i de sidste tre måneder af 2022.

Den justerede indtjening per aktie var på 2,52 dollar mod ventede 2,50 dollar ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News. Omsætningen var dog lavere end ventet - nemlig på 9,19 mia. dollar mod ventet 9,26 mia. dollar.

Prognosen rammer også indenfor skiven - men også lige knap og nap. Honeywell venter et salg i år på 36-37 mia. dollar. Her havde analytikerne allerede sat næsen op efter en omsætning på 36,94 mia. dollar.

Selskabet, der blandt andet leverer produkter til rumfarts- og flyindustrien, falder 4,4 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire