Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

ECB hæver renten igen til højeste niveau i over 14 år

2/2 14:21

Den Europæiske Centralbank, ECB, hæver som ventet renten med 50 basispoint. Det er femte renteforhøjelse på stribe siden juli sidste år.

Den ledende indskudsrente hæves til 2,50 pct. fra 2 pct., mens udlånsrenten, refi-renten, er hævet til 3 pct. fra 2,50 pct.

Samlet er renterne nu hævet 3 pct.point siden juli, og de har ramt de højeste niveauer siden slutningen af 2008.

ECB er dog langt fra færdig.

- I lyset af det underliggende inflationspres er det Styrelsesrådets hensigt at forhøje renterne med endnu 50 basispoint på sit næste pengepolitiske møde i marts, og det vil til den tid revurdere den pengepolitiske retning, skriver banken.

ECB's renteforhøjelse er ventet af markedet. Estimater indsamlet af Bloomberg News blandt 58 økonomer viser, at 57 ventede en forhøjelse på netop 50 basispoint.

Én ventede en forhøjelse på 25 basispoint.

Danmarks Nationalbank følger ofte ECB's taktstok og ventes derfor at hæve renten senere torsdag ved 17-tiden.

.\\˙ MarketWire