Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Jyske Bank melder om højere rente efter løft fra ECB og Nationalbanken

3/2 11:04

Jyske Bank hæver renten på en række rentesatser og følger dermed i hælene på Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank, ECB, der torsdag aften hævede renten.

Det oplyser Jyske Bank til sine kunder.

Det betyder, at renten løftes på produkter, der automatisk følger Nationalbankens indskudsbevisrente, skriver Jyske Bank.

Indskudsbevisrenten forhøjes med 0,35 procentpoint til 2,10 pct., udlånsrenten forhøjes med 0,35 procentpoint til 2,25 pct., og foliorenten forhøjes med 0,35 procentpoint til 2,10 pct.

Nationalbanken annoncerede torsdag aften et renteløft på 0,35 procentpoint, og dermed går banken enegang og hæver mindre end ECB, der hæver meddelte et løft på 0,50 procentpoint. ECB indikerede i samme ombæring et løft i samme størrelsesorden til marts.

Ændringerne fra både Nationalbanken og Jyske Bank træder i kraft 3. februar 2023.

Jyske Bank meddeler desuden, at renten på Jyske Prioritet og andre produkter, der følger Nationalbankens rente på indskudsbeviser, også vil blive forhøjet med 0,35 procentpoint med virkning fra den 3. februar.

Indlånsrenten på prioritetsindlån vil tilsvarende blive forhøjet med 0,35 procentpoint op til saldoen på det det tilknyttede lån, fremgår det.

.\\˙ MarketWire