Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Asien: Markante kursfald uden for Tokyo

6/2 06:32

De asiatiske aktiemarkeder uden for Japan falder mandag efter en række stærkt positive økonomiske data fra USA fredag har øget frygten for, at de globale renter vil stige yderligere og holde sig oppe i længere tid.

Det er fredagens ellers markant positive amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der trods en mindsket risiko for global recession, sender aktierne sydover.

- Beskæftigelsesrapporten ændrede landskabet på arbejdsmarkedet og øgede muligheden for et scenarie med blød landing, hvor økonomien undgår en alvorlig sammentrækning, mens inflationen og lønvæksten fortsætter med at aftage. Vi mener, at de økonomiske forhold vil forblive for stramme til, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan sænke renten i 2023, siger analytikere hos Nomura i Tokyo ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,9 pct.

De amerikanske futures indikerer samtidig en negativ start i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2-0,4 pct., når handlen i New York åbner mandag eftermiddag.

Investorerne i Tokyo får glæde af en svækkelse af japanske yen over for dollar over det seneste døgn. Svækkelsen bunder i oplysninger om, at den japanske centralbanks viceguvernør Masayoshi Amamiya er udpeget som mulig efterfølger til centralbankchefen Haruhiko Kuroda, hvis mandag udløber i april.

Amamiya er arkitekten bag de fleste af Bank of Japans politikker under Kuroda og der bliver dermed næppe tale om en hurtig normalisering af den ellers stærkt kritiserede ultralempelige pengepolitik.

- Det japanske marked begynder med stigninger, da dollar mod yen har bevæget sig i retning af en billigere yen, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei 225-indekset stiger 0,7 pct., og Topix-indekset øger 0,4 pct.

De kinesiske markeder er lighed med de fleste andre asiatiske markeder markant negative.

Shanghai Composite falder 1,0 pct., og CSI 300 dropper 1,7 pct., kun overgået at et minus i Hongkongs Hang Seng-indeks på 2,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,7
Topix+0,4
Hongkongs Hang Seng-2,3
China Shanghai Composite-1,0
China CSI 300
-1,7
Taiwan Taiex-1,0
Sydkoreas Kospi-1,1
Indiens BSE Sensex-0,2
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200-0,3

.\\˙ MarketWire