Arkitekten bag lempelig japansk pengepolitik står til at tage over
6/2 06:34

Den japansk regering har vendt blikket mod Bank of Japans viceguvernør, Masayoshi Amamiya, som en mulig efterfølger til centralbankchefen Haruhiko Kuroda, hvis mandat udløber i april.
Det skriver Nikkei Asia og henviser til kilder tæt på regeringen i Tokyo.
Såvel regeringskilder som folk tæt på den regerende koalition oplyser, at emnet er blevet diskuteret med Amamiya, der er arkitekten bag de fleste af Bank of Japans politikker under Kuroda.
Den kommende centralbankchef får til opgave at udstikke en vej til normalisering af pengepolitikken, efter at den amerikanske og andres af verdens store centralbanker har øget renterne for at bekæmpe den omsiggribende inflation, der også har ramt Japan.
Da det var Masayoshi Amamiya, der deltog i planlægningen og beslutningsprocessen for Haruhiko Kurodas ultraløse pengepolitik, reagerer de finansielle markeder med en svækkelse af den japanske yen og vigende renter, da en udnævnelse næppe vil medføre et drastisk skifte mod en pengepolitisk normalisering.
Regeringen i Tokyo vil præsentere de nominerede til Bank of Japan-guvernør og de to vicedirektørposter for parlamentet i denne måned efter afsluttende drøftelser, der involverer den regerende koalition.
Bank of Japan siger, at de var uvidende om diskussionerne, og har afvist at kommentere.
.\\˙ MarketWire