Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Obligationer/tendens: Rentestigning i vente på nøgletalsfattig dag

6/2 06:59

Det er mandag morgen småt med nøgletalsnyt efter en hæsblæsende sidste uge med centralbankmøder, europæiske forbrugerpriser og amerikanske beskæftigelsestal.

På programmet er mandag nyt om de tyske fabriksordrer og - særligt i fokus - detailsalget i eurozonen for december.

Det danske obligationsmarked ventes at åbne med stigende renter, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.

Fredag steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 7 basispoint til 2,42 pct., efter at der i USA først blev offentliggjort en bomstærk jobrapport og senere overraskende positive ISM-tal for servicesektoren.

Rentestigningen fulgte dog et fald på hele 24 basispoint torsdag.

I USA steg renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation 13 basispoint til 3,52 pct., mens den toårige rente sideløbende øgede 19 basispoint.

På markedet i Tokyo forrentes den tiårige T-bond mandag morgen i 3,55 pct. omkring 3 basispoint over niveauet ved dansk lukketid. Renten på den toårige statsobligation i 4,34 pct.

VENTET TILBAGEGANG FOR DETAILSALGET

Først på banen mandag morgen er offentliggørelsen af de tyske fabriksordrer, der i december ventes at gå frem med 2,0 pct. sammenlignet med november, hvor fabriksordrerne faldt 5,3 pct.

- Den tyske ordreindgang kan gøre os klogere på, om det er en opbremsning, der kan forventes at fortsætte hen over de kommende måneder, da ordreindgangen er en indikator på efterspørgslen efter tyske industrivarer, skriver seniorøkonomen.

Fabriksordrerne offentliggøres klokken 8.

Dagens vigtigste nøgletal er dog detailsalget i eurozonen for december, hvor en betydelig tilbagegang er ventet.

- Detailsalget målt i mængder er dog stadig lidt højere end før pandemien. Vi ser dog indikationer på en forbrugsopbremsning i Europa i slutningen af 2022. Det gælder eksempelvis de to store økonomier Tyskland og Frankrig, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Økonomerne venter ifølge Bloomberg News, at detailsalget i december bakkede 2,5 pct. sammenlignet med november.

.\\˙ MarketWire