Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

USA/lukning: Alphabet og stigende renter ødelagde humøret

10/2 06:32

De amerikanske aktier faldt torsdag, da rentefrygt og en fortsat nedtur for Googles ejer, Alphabet, satte sig i humøret hos investorerne.

Fredag morgen er der fortsat lettere misfornøjelse hos investorerne. Futures for de tre store amerikanske aktieindeks indikerer kursfald på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Markedet var torsdag startet solidt i plus på bagkanten af flere gode regnskabsnyheder, blandt andet fra Disney, og da ledighedsstatistikken for sidste uge overraskede til den høje side, hvilket dæmpede lidt af frygten for et overophedet arbejdsmarked.

I løbet af handelen faldt Alphabets aktie dog yderligere tilbage efter sin AI-fadæse, og en overraskende stor renteforhøjelse hos den sydlige nabo Mexico pressede renterne op, og det satte sig i det generelle aktiemarked.

Det brede S&P 500-indeks tabte 0,9 pct., selv om det i indledende handel faktisk var i plus med 0,9 pct. Dow Jones bakkede desuden stiger 0,7 pct., og Nasdaq smed mest med et minus på 1,0 pct.

- Selv om det falder torsdag, er det lidt et mellemmarked. Antallet af nye ledige var højere i sidste uge end ventet, og det gav lidt luft, men alligevel er det ikke nok til at holde humøret oppe, siger Lars Skovgaard Andersen, som er seniorstrateg i Danske Bank, og fortsætter:

- Alphabet trækker nemlig ned. Når et af de her ikoner inden for vækst har det skidt, så spreder det sig. Renterne stiger også i USA, fordi Mexico hævede renten overraskende meget. Det rammer især vækstaktierne.

Den mexicanske centralbank overrumplede økonomerne ved at løfte sin rente med 0,50 pct.point til 11,00 pct. Det var mere end ventede 25 basispoint, og det var første gang efter syv forhøjelser i rap, hvor Banco de México ikke kopierede Federal Reserve, som løftede sin rente 25 basispunkter i sidste uges, beslutning.

HØJESTE RENTE SIDEN NOVEMBER

Den toårige statsrente tikkede i USA torsdag igen op, så den for første gang siden november var over 4,50 pct.

Det er siden fredag, at renten har bevæget sig højere med omkring 40 basispunkter, da jobrapporten for januar viste sig overraskende stærk jobskabelse.

Det har nemlig skubbet forventningen til den amerikanske centralbanks rentebane i vejret, og markedet ser nu en top i centralbankrenten til juli i 5,15 pct. og en rente ved årets afslutning i 4,86 pct. Sidste torsdag var buddet på terminalrenten på 4,90 pct. og en nytårsrenten på 4,40 pct.

Det er skidt nyt for aktierne, og især for de teknologitunge vækstsektorer.

ALPHABET DRATTEDE IGEN

I S&P 500 var det dog stadig cyklisk forbrug, der klarede sig bedst med et minus på 0,2 pct., mens it holdt mistede 0,5 pct. Kommunikationsservice lå derimod i den anden ende med et fald på 2,8 pct.

Alphabet faldt nemlig igen torsdag med 4,4 pct., efter Google lancerede sin nye chatbot, Bard, understøttet med kunstig intelligens, der imidlertid som det allerførste gav faktuelt forkerte svar. Onsdag bakkede aktien også 7,4 pct.

Meta blev igen torsdag trukket med ned, da aktien smed 3,0 pct.

I samme sektor gik det lidt bedre for Disneys aktie, som dog vendte et plus til et minus på 1,3 pct. Selskabets omsætning og bundlinje var bedre end ventet i første kvartal, men en tilbagegang i antallet af streamingkunder var en fed streg i regningen. Omvendt præsenterede topchef Bob Iger en spareplan på 5,5 mia. dollar.

TESLA OP

I cyklisk forbrug fortsatte Tesla sin fremgang og vandt 3,0 pct. Aktien er nu røget i vejret i år med 68 pct.

Nvidia fortsatte også sin fremgang og steg 0,6 pct. Aktien i chipkæmpen er nu fordoblet i værdi siden midten af oktober.

I samme sektor faldt Apple dog 0,7 pct., mens Microsoft smed 1,2 pct.

Softwareselskabet Salesforce leverede omvendt et plus på 2,4 pct., da en femte aktivistisk investor, denne gang Third Point, har meldt sig som aktionær. De nye aktionærer kræver frasalg og fokus på kerneforretningen.

På regnskabsfronten blev medicinalselskabet Abbvie belønnet med et løft på 2,8 pct. Prognosen for 2023 var ellers under konsensus, men reelt tæt på de toneangivende analytikeres bud.

Pepsico steg desuden 1,0 pct., da fjerde kvartal var bedre end ventet på både top og bund.

.\\˙ MarketWire