Novo Holdings fortsætter med at købe op i Novozymes
13/2 10:29
Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo Holdings, har købt yderligere aktier i Novozymes for 123,4 mio. kr. Det fremgår af en børsmeddelelse mandag formiddag.
Novozymes og Chr. Hansen annoncerede i december, at de to selskaber er på vej til at blive lagt sammen, og i den forbindelse er Novo Holdings begyndt at købe op i Novozymes, da investeringsselskabet agter at bevare en ejerandel på 25,5 pct. i Novozymes.
Det er derfor Novo Holdings' hensigt gradvist at øge andelen af Novozymes, oplyste Steffen Lüders, Senior Vice President, Corporate Affairs, i Novo Holdings i starten af februar til MarketWire.
Samlet købte Novo Holdings i sidste uge aktier i Novozymes for lige over 360 mio. kr.
Novozymes stiger mandag 0,9 pct. til 346,10 kr. Fusionspartneren Chr. Hansen ligger 0,2 pct. højere i 491,50 kr.
.\\˙ MarketWire