Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Valuta: Yen vender rundt efter stor styrkelse fredag

13/2 15:27

Den japanske yen har mandag eftermiddag slået bak efter en ellers stærk fredag, hvor valutaen blev trukket op af rygter om en mere høgeagtig afløser for centralbankchef Haruhiko Kuroda, end det hidtil har været ventet.

Men mandag er vinden omkring den japanske valuta vendt af blandt andet let stigende amerikanske markedsrenter frem mod tirsdagens imødesete inflationsdata fra verdens største økonomi.

- Det stigende amerikanske rentepres er formentlig bag den svækkede yen, der er tilbage over 132 yen per dollar efter betydelig volatilitet i sidste uge, da det kom frem, at den dueagtige Amamiya (Masayoshi Amamiya, nuværende vicedirektør for Bank of Japan, red.) ikke bliver den nominerede til at erstattet Kuroda ved hans afgang i april, siger John Hardy, der er valutastrateg hos Saxo Bank, til nyhedsbureauet Reuters.

Mandag eftermiddag koster en dollar 132,74 yen mod et niveau på 131,33 yen per dollar ved dansk lukketid fredag.

På sidste uges sidste handelsdag blev yen ellers styrket pænt, da finansmediet Nikkei bragte historien om, at Kazuo Ueda, der er kendt som en mere høgeagtig kandidat, formentlig er den næste Bank of Japan-chef, til torvs.

Det fik investorerne til at tro på en hurtigere vej til en strammere pengepolitik hos den japanske centralbank, der ellers er kendt for sin meget lempelige tilgang til det monetære område.

Investorerne afventer mandag i spænding tirsdagens inflationsdata for januar fra USA, der ventes at vise aftagende priser på årsbasis, men en lille stigning på månedsbasis.

.\\˙ MarketWire