Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Blandede takter hos asiatiske Mærsk-peers inden inflationstal fra USA

14/2 07:08

Aktierne i de asiatiske rederier, der konkurrerer med A.P. Møller-Mærsk, viser tirsdag fremgang til nogle af de store japanske rederier, mens der uden for Japan er en blandet udvikling op til tirsdagens offentliggørelse af de amerikanske inflationstal.

Forbrugerpriserne vil få markant indflydelse på de globale obligationsrenter og dermed den verserende risikostemning. Op til offentliggørelsen tirsdag er stemningen god i Asien og Stillehavsområdet, og i Japan er der en forsigtig optimisme at spotte.

- Tokyo-markedet ligger med stigninger efter stigninger i de amerikanske aktier. Men handlerne vil være i en vent-og-se-tilstand forud for den amerikanske forbrugerprisindeksrapport, vurderer markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i et notat ifølge AFP.

I januar venter økonomerne ifølge Bloomberg News, at stigningen i forbrugerpriserne på årsbasis vil være aftaget til 6,2 pct. fra 6,5 pct. i december. Imens ventes stigningen i kerneforbrugerpriserne at være faldet med 0,2 pct.point til 5,5 pct.

Mærsks B-aktie faldt mandag 0,6 pct. til 15.205 kr.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling tirsdag:

Rederi
Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo)
0,0
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo)
+2,5
Nippon Yusen KK (Tokyo)
+0,2
HMM (Sydkorea)
+3,5
Evergreen Marine (Taiwan)
-2,0
Cosco Shipping (Hongkong)
-0,4
Orient Overseas (Hongkong)
-1,7
Kilde: Bloomberg News

.\\˙ MarketWire