Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo-aktien på rekordjagt: Passerer kurs 1000

14/2 09:21

Novo Nordisk har passeret 1000 kr. per aktie og fortsætter dermed tirsdag den seneste tids stime af rekorder båret frem af store forventninger til medicinalkoncernens GLP-1-midler til behandling af type 2-diabetes og fedme.

Ved 9.15-tiden ligger Novo-aktien til en gevinst på 0,6 pct. til 1000 kr. Det bringer årets samlede gevinst op på 6,6 pct. og markedsværdien over 2280 mia. kr.

Investorernes store appetit på Novo-aktier skal ses i lyset af et solidt salgsmomentum i de seneste mange kvartaler.

Væksten i 2022 landede på hele 16 pct. i lokale valuta, og Novo venter en tilsvarende høj vækst i år, hvor ledelsen har spillet ud med forventninger om en fremgang i såvel omsætning som driftsresultat på 13-19 pct. målt i lokal valuta.

Det skyldes markant efterspørgsel efter Novos GLP-1-midler Ozempic og Rybelsus til behandling af type 2-diabetes, og Wegovy mod fedme.

Særligt har børshusene i den senere tid været optagede af Novos store muligheder inden for fedme - et marked, der fortsat er i sin vorden, men ventes at vokse hastigt i de kommende år.

I november vakte det opsigt, da den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley satte vilde tal på udsigterne for hele markedet for fedmemedicin, der ifølge børshuset har potentiale til at vokse til over 50 mia. dollar, eller godt 340 mia. kr. allerede i 2030.

Der er dog stadig et stykke vej. Novo sad i 2022 på langt broderparten af markedet med sine vægttabsmidler, Saxenda og Wegovy, der solgte for tæt ved 17 mia. kr. sidste år efter en imponerende vækst på 84 pct. målt i lokal valuta.

I 2029 spår analytikere ifølge estimater indsamlet af Novo et salg på 83 mia. kr. allerede i 2029.


.\\˙ MarketWire