Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

USA/tendens: Inflationstal og regnskaber sætter dagsordenen

14/2 13:21

De amerikanske aktiefures peger mod en lettere positiv åbning på børserne i New York tirsdag, men billedet kan meget vel ændre sig kl. 14.30, når der kommer inflationstal fra USA for januar.

Udfaldet af inflationsrapporten kan få stor betydning for markedets forventninger til den pengepolitiske kurs de kommende måneder hos Federal Reserve, som det seneste år har haft travlt med at hæve renten for at dæmpe inflationsudviklingen.

Udover inflationstallene kan markedsdeltagerne se nærmere på nogle af de regnskaber, der er kommet siden børslukketid mandag aften.

Futuren for det brede S&P 500-indeks ligger ved 13-tiden 0,2 pct. højere, men Dow Jones-futuren ligger 0,1 pct. højere og Nasdaq 100-futuren stiger 0,4 pct. Mandag steg de tre indeks 1,1-1,5 pct.

PÆN SALGSVÆKST HOS COCA-COLA

Før åbningen tirsdag har læskedrikgiganten Coca-Cola leveret tal for fjerde kvartal, der viste en betydelig større salgsvækst end ventet, mens indtjeningen landede helt som ventet.

Den justerede organiske omsætningsvækst blev på 15 pct. i fjerde kvartal, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News ventede 10,6 pct.

Den sammenlignelige indtjening per aktie landede i kvartalet endvidere på 45 cent, hvilket er helt på linje med analytikerkonsensus.

For det igangværende regnskabsår venter læskedrikskoncernen at nå en justeret organisk salgsvækst på 7-8 pct. mod ventet 7,15 pct.

I 2023 ventes den sammenlignelige indtjening per aktie at stige med 4-5 pct.

I det amerikanske formarked har investorerne sendt Coco-Cola-aktien op med 0,7 pct.

BURGER KING-EJER SKUFFER PÅ INDTJENINGEN

Canadiske Restaurant Brands International, som blandt andet ejer burgerkæden Burger King, falder i formarkedet med godt 3 pct. efter en lidt skuffende indtjeningsudvikling i fjerde kvartal.

I fjerde kvartal øgede selskabet omsætningen med 9,2 pct. til 1,69 mia. dollar, hvilket var lidt over konsensusforventningerne ifølge Bloomberg News på 1,67 mia. dollar, men indtjeningen steg kun 0,7 pct. til 588 mio. dollar, hvor analytikerne havde regnet med 608,4 mio. dollar.

Der er udsigt til en god dag på børsen for Palantir, efter at koncernen, der gør sig inden for dataanalysesoftware, i forbindelse med sit regnskab for fjerde kvartal mandag aften for første gang forudser et helårsoverskud i 2023.

Palantir regner med at opnå samlede indtægter i 2023 på 2,18-2,23 mia. dollar, mens det justerede driftsoverskud, EBITDA, ses ende i 481-531 mia. dollar. Det skal sammenlignes med en forventning på Wall Street ifølge Bloomberg News om et salg på 2,28 mia. dollar og et driftsoverskud på 506 mio. dollar.

Aktien er i formarkedet steget 18 pct.

Efter børslukketid tirsdag kommer der regnskab fra boligudlejningsplatformen Airbnb. Hver vil fokus ifølge Bloomberg News være rettet mod, hvad selskabet kommer med af prognose for første kvartal eller for resten af året, efter at rivalen Expedia tidligere har meddelt, at det så stærk efterspørgsel i januar sammenlignet med 2019.

Airbnb-aktien ligger 1 pct. højere i formarkedet.

.\\˙ MarketWire