Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Franske Orange stiger efter pæn kvartalsfremgang

16/2 12:41

Den franske mobilteleoperatør Orange kom bedre ud af fjerde kvartal end ventet og har præsenteret finansielle mål for 2023, som tilsyneladende falder i god jord hos investorerne.

På børsen i Paris er aktien i Orange torsdag blevet sendt i vejret med 5,6 pct.

I fjerde kvartal øgede Orange sit driftsresultat med 8,5 pct. til 3,45 mia. euro, mens stigningen for hele 2022 var mere afdæmpet på 2,5 pct. til 13,0 mia. euro.

Analytikerne havde for fjerde kvartal ventet en lidt mindre fremgang til 3,42 mia. euro, fremgår det af Bloomberg News.

Stigningen i resultatet var drevet af prisforhøjelser opnået i Europa og en basiseffekt forbundet med et medarbejderaktieprogram i 2021. Eksklusiv denne basiseffekt steg resultatet med 2,9 pct.

I 2023 venter Orange en "lille vækst" i det justerede driftsresultat. For 2022-2025 ses desuden en lav encifret gennemsnitlig procentuel vækst i driftsresultatet eksklusive opkøb.

.\\˙ MarketWire