Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Valuta: Stigende renter presser dollar op

17/2 06:32

Amerikanske dollar er styrket fredag morgen, hvor stigende renter på de amerikanske statsobligationer støtter op om den amerikanske valuta på valutamarkedet.

Dollarindekset, der vægter amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger fredag morgen ved 5-tiden i 104,30 mod 104,02 torsdag eftermiddag.

Udviklingen afspejler korrelationen mellem de korte amerikanske statsobligationsrenter og den amerikanske valuta, der er foregået fuldstændig parallelt.

Styrkelsen kommer i kølvandet af udtalelser torsdag fra to af den amerikanske centralbanks topfigurer, Loretta Mester og James Bullard, der er chefer for Federal Reserves afdelinger i henholdsvis Cleveland og St. Louis, der begge peger i retning af større renteforhøjelser, end der aktuelt er indpriset i markedet.

- Min overordnede vurdering er, at det bliver en lang kamp mod inflationen, lød det fra James Bullard, der samtidig udtalte, at han ønsker et løft på 50 basispoint ved det næste pengepolitiske møde, ligesom han var fortaler for et løft i samme størrelsesorden ved det seneste møde, hvor renten blot blev hævet 25 basispoint.

Også Loretta Mester så gerne, at renten øges med 50 basispoint på det kommende møde, og hun var ligeledes fortaler for et tilsvarende løft på det seneste møde.

Mester og Bullard betagtes begge betragtes som pengepolitiske strammere.

- Den amerikanske økonomi viser ud fra de seneste data, at den stadig er sund. Der er ikke udsigt til, at den gå ind i en recession foreløbig. Markederne indregner højere renter i længere tid, siger markedsanalytiker Tina Teng fra CMC Markets i Sydney til Reutes.

Med til at sende de amerikanske renter op var også gårsdagens økonomiske data, der i form af højere producentpriserne end ventet og et lavere antal amerikanere, der meldte sig som førstegangsledige end ventet, begge indikerer fuld damp på kedlerne i USA.

Over for japanske yen er dollar styrket til det højeste niveau i seks uger, som resultat af både den generelle styrkelse af dollar og en svækkelse af yen, efter at den japanske regering valgte Kazuo Ueda som ny centralbankchef.

Valget er ifølge finansminister Shunichi Suzuki sket baggrund af forventninger om, at Kazuo Ueda kan hjælpe med at holde inflationsmålet og opretholde økonomisk vækst.

- Det forventes, at den nominerede guvernør Uedas vigtigste opgave vil være at guide Bank of Japan til et exit fra den ultra-akkomodative pengepolitik. Men det tyder ikke på, at Bank of Japan vil have travlt med at ændre retning, siger valutastrateg Jane Foley fra Rabobank ifølge Reuters.

Euro koster fredag morgen 1,0655 dollar mod 1,0680 dollar torsdag eftermiddag.

Pund sterling koster fredag morgen 1,1955 dollar mod 1,2010 dollar torsdag eftermiddag, og dollar koster 134,60 yen mod 134,20 yen torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

.\\˙ MarketWire