Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/lukning: Fredag blev rød dag igen - mandag er markedet lukket

20/2 06:32

Den negative tendens fra torsdag fortsatte fredag på det amerikanske aktiemarked, og optimismen fra tidligere på ugen blev kørt i garage. Regnskabet fra Deere blev dog godt modtaget, mens skuffende data fra Moderna trak vaccineselskabet ned.

Mandag er de finansielle markeder i USA lukket for fejringen af President's Day - George Washingtons fødselsdag.

Alligevel er handlen med futures for de store aktieindeks i fuld gang. Her indikeres kursfald på 0,1 pct, når markedet i New York åbner igen tirsdag.

Et par amerikanske centralbank rentehøge sendte torsdag chokbølger gennem markedet og trods en mere moderat kommentar fra en centralbankchef fredag var det fortsat torsdagens rentefrygt, der generelt tyngede markedet.

- Hvis markedsdeltagerne virkelig begynder at tro på, at den amerikanske centralbank vil holde renten "højere i længere tid", så vil vi se et markant fald i aktiekurserne i de kommende uger, vurderer chefmarkedsstrateg Mat Maley hos Miller Tabak & Co i en kommentar ifølge Bloomberg News.

Fredag endte det med fald i to af de tre amerikanske ledende indeks. Det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt mest - med 0,6 pct. - efter et fald torsdag på 1,8 pct., mens S&P 500 "kun" faldt 0,3 pct. efter et fald torsdag på 1,4 pct. Over ugen er indeks også faldet 0,3 pct. De 30 selskaber i Dow Jones-indekset endte med en stigning på 0,4 pct. efter at være faldet 1,3 pct. torsdag. Gruppen af Health Care-aktier i indekset steg 2,4 pct. og var klart største trækhest i indeksplusset.

Torsdag talte de to regionale Fed-chefer Loretta Mester og James Bullard for et renteløft på 50 basispoint på næste møde. Men der tidligere var forventning om det halve, som var tilfældet efter seneste rentemøde.

At chefen for den amerikanske centralbank i Richmond, Thomas Barkin, fredag var ude og fortælle at han synes et renteløft på 25 basispoint på næste gang rigeligt, hjalp ikke meget på humøret på aktiemarkedet.

Flere enkelte aktier gik dog mod den negative stemning.

DEERE LØFTES AF REGNSKAB

Den amerikanske landbrugsmaskinegigant Deere landede et bedre end ventet regnskab for det forskudte første kvartal, og opjusterer samtidig indtjeningsprognosen.

Aktien steg 7,1 pct. til 431,61 dollar.

Omsætning og indtjening var bedre end analytikernes forventning og for indeværende regnskabsår løftede selskabet forventningerne til indtjeningen efter skat til 8,75-9,25 mia. dollar fra tidligere ventet 8,0-8,5 mia. dollar. Her ventede analytikerne ifølge Bloomberg News 8,36 mia. dollar.

DOORDASH FALDT TRODS GODE TAL

Madleveringstjenesten Doordashs aktie faldt 7,9 pct. til 61,61 dollar fredag, trods selskabet torsdag aften fremlagde forventninger, der overgik analytikernes estimater. Flere analytikere luftede dog efter regnskabet bekymring for om forbrugerne fortsat vil bestille mad udefra.

Doordash ser nu et driftsresultat, EBITDA, på 120-170 mio. dollar, hvor midtpunktet hos analytikerne lå på 129,7 mio. dollar. Doordash spår ordrer for samlet 15,1-15,5 mia. dollar mod estimatet på 14,6 mia. dollar.

MODERNA DYKKEDE PÅ DATA

Den amerikanske vaccineproducent Modernas aktie faldt 3,3 pct. til 166,60 dollar efter at et studie med selskabets influenzavaccinekandidat skuffede.

Analytikerne hæftede sig ifølge Bloomberg News ved, at vaccinekandidaten mRNA-1010 ikke beskyttede mod virusstammerne i influenza B.

TESLA UÆNDRET

Tesla-aktien steg 3,1 pct. til 208,31 dollar efter torsdagens dyk på 5,7 pct., efter at selskabet måtte tilbagekalde knap 363.000 biler grundet fejl i den beta-software, der skal gøre det muligt for bilen at være fuldt selvkørende.

BLANDEDE REGNSKABER

Af andre regnskabsmeldinger fredag kan fremhæves.

Sportsbettingselskabet Draftkings leverede et mindre tab end ventet i fjerde kvartal og løftede forventningerne til 2023. Det belønnede investorerne med en stigning på 15 pct til 20,47 dollar.

Bilforhandleren Autonation meldte om en vækst på omsætningen på 2 pct. i fjerde kvartal grundet bedre salg af ny biler, reservedele og serviceydelser. Aktien steg 11,6 pct. til 157,58 dollar

Softewareudvikleren Hubspot leverede både bedre end ventet indtjening i fjerde kvartal og bedre 2023 forventninger end ventet. Aktien steg 11,5 pct. til 403,40 dollar.

Restaurantkæden Texas Roadhouse skuffede i fjerde kvartal, da indtjeningen var ramt af den høje inflation og stigende udgifter til lønninger. Aktien endte dog kun med et fald på 0,8 pct. til 104,32 dollar.

.\\˙ MarketWire