Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Lundbeck, Mærsk og SAS

21/2 06:32

BØRSEN

KØBEKRAFTEN KAN VÆRE GENSKABT INDEN FOR TO-TRE ÅR

Lønnen kan stige 10-11 pct. over to år, og med en faldende inflation vil købekraften nå tilbage på niveauet fra før priseksplosionen i 2022. (Forside, side 10-11)

KAPITALFOND FLOPPER MED SALG AF DANSK MØBELKÆMPE

M&A-markedet er usikkert, og flere ejere har fortsat svært ved at gennemføre salgsprocesser. Det har kapitalfonden BWB Partners lært på den hårde måde. (Side 2)

DANSKE KONCERNER SIKRER SIG RETURBILLET TIL RUSLAND

Mærsk er blandt de virksomheder, der i salgskontrakten har sikret sig muligheden for at vende tilbage til Rusland. (Side 8)

DANSK VÆKSTKAPITAL LUKKER NY FOND 600 MIO. KR. UNDER MÅL

Der er 2,4 mia. kr. på vej ud til det danske vækstlag med lukningen af den nye fond Dansk Vækstkapital III. (Side 12)

BØRSSELSKABER TUNGT LASTET MED VÆRDIER DER KAN FORVITRE UNDER KRISE

Luftige goodwillværdier er ifølge regnskabseksperter i risiko for at smuldre under en krise, og det kan koste store nedskrivninger. Men investorer vælger at fokusere på, at det ikke bringer cashflow i farezonen. (Side 14-15)

BERLINGSKE BUSINESS

OVERENSKOMSTAFTALE FÅR LUNKEN MODTAGELSE I BAGLANDET

Overenskomstaftalen fra søndag får en blandet modtagelse i fagbevægelsens bagland. Vigtigst for tillidsrepræsentanterne er, om medlemmer ved de lokale forhandlinger bliver kompenseret for den høje inflation. (Forside, side 4-5)

DE STORE EUROPÆISKE AKTIEMARKEDER FLIRTER MED REKORDER

De europæiske virksomheder har vist sig at stå imod den høje inflation og økonomiske usikkerhed langt bedre end ventet. (Side 2)

KUNSTIG INTELLIGENS FÅR LOVGIVERE I EU OG USA OP PÅ DUPPERNE

Det haster med at få lovgivning på plads, som regulerer, hvordan kunstig intelligens må og skal bruges fremover, nu hvor især chatrobotten Chatgpts popularitet er skudt i vejret. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TOPCHEFER MÅ TAGE TIL TAKKE MED MINDRE I LØNNINGSPOSEN

Efter år med lønfest på chefgangene har en række topchefer i 2022 måttet affinde sig med en ringere aflønning end tidligere – blandt andet Lundbeck-direktør Deborah Dunsire, der sidste år fik sin årsløn halveret til 31,2 mio. kr. (Forside, side 6-7)

PESSIMISMEN AFTAGER HOS FORBRUGERNE

Forbrugertilliden steg en smule i februar, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. (Side 2)

PRIVATE VIL HAVE PENGE FOR PILOTSTREJKE I SAS

To selskaber vil på vegne af danske kunder føre retssager mod flyselskabet SAS. Det sker, fordi flere kunder ifølge firmaerne fortsat venter på kompensation efter sommerens strejke. (Side 4)

AFGIFT GIVER LANDBRUGET MILLIARDTAB

Den kommende CO2-afgift vil reducere indtjeningen i dansk landbrug med omkring 60 pct. og udløse kæmpe prisfald på danske landbrugsbedrifter. Det viser en analyse fra regeringens uvildige rådgivere. (Side 12)

.\\˙ MarketWire