Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

89 nye containerskibe er på vej mod de største rederier i 2023

22/2 08:59

En perfekt storm er på vej til at ramme containerindustrien, når de første bestillinger af nye skibe i løbet af året finder vej til verdenshavene.

I alt 89 nye store skibe er på vej til at blive leveret til verdens 11 største containerrederier, der dermed kan se frem til ekstra kapacitet i markedet på et tidspunkt, hvor raterne er faldet markant.

Det skriver analysehuset Alphaliner.

Blandt modtagerne er de ni rederier, der sejler i tre store alliancer, herunder navne som A.P. Møller-Mærsk, MSC, CMA CGM, Hapag-Lloyd og Cosco. Hertil kommer Zim og Wan Hai uden for alliancerne.

Rederierne satte gang i store bestillinger under coronapandemien, hvor befolkninger verden over blev bedt om at blive hjemme og derfor ikke kunne bruge penge på oplevelser. Det betød, at store summer i stedet blev brugt på varer, som rederierne lever af at fragte på tværs af havene.

- I år vil vi se bølgen af skibsleveringer, der følger bestillingsvanviddet fra 2020 og 2021, skriver Alphaliner.

Siden da er verden dog åbnet op, forbrugerne kan igen købe rejser og tage på restaurant, og samtidig har en ny økonomisk virkelighed med høj inflation og en truende recession ramt verden, hvilket har fået forbrugsmønstrene til at ændre sig.

- Foreløbig ser det ud til, at den ekstra tonnage vil ramme containerrederierne på et tidspunkt med vaklende efterspørgsel, skriver Alphaliner.

Ud af de 89 nye skibe er der tale om 31 såkaldte megaskibe med en kapacitet på 24.000 tyvefodscontainere (teu) hver.

.\\˙ MarketWire