Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Solide kinesiske data trækker hele Asien op

1/3 06:32

De asiatiske aktiemarkeder stiger fra et to-måneders lavpunkt onsdag, trukket op at optimistiske kinesiske data, der viser en markant stigende produktionsaktivitet i februar, hvor aktiviteten voksede i det hurtigste tempo i mere end et årti.

De solide data begejstrer investorerne og afbøder frygten for stigende renter.

- PMI-dataene fra Kina for februar har fået endnu større betydning denne gang på grund af den sædvanlige mangel på solide data fra januar og februar, siger chefstrateg Alvin Tan fra RBC Capital Markets i Singapore ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1,0 pct.

De amerikanske futures indikerer samtidig er flad start i de tre store amerikanske aktieindeks, når handlen i New York åbner onsdag eftermiddag.

Investorerne i Tokyo reagerer på de kinesiske data med forsigtig optimisme.

Nikkei 225-indekset trækker op med 0,2 pct., og Topix-indekset øger 0,1 pct.

I Kina er markedet tynget af stigende geopolitiske spændinger, hvor forholdet mellem USA og Kina er den dominerende usikkerhed for investorerne.

- De officielle PMI'er for februar i Kina og Caixin-fremstillings-PMI overraskede alle stærkt på topsiden, og de er især højere end de hidtidige tal for januar, pointerer Alvin Tan fra RBC over for Reuters.

Shanghai Composite stiger 0,9 pct., CSI 300 øger 1,4 pct. og Hongkongs Hang Seng-indeks, hvor mange af de store kinesiske selskaber er noteret, er flyvende med et plus på hele 3,4 pct.

Børsen i Seoul er lukket for den sydkoreanske uafhængighedsdag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,2
Topix+0,1
Hongkongs Hang Seng+3,4
China Shanghai Composite+0,9
China CSI 300
+1,4
Taiwan Taiex+0,2
Sydkoreas KospiLukket
Indiens BSE Sensex+0,5
Singapores STI+0,1
Sydney ASX 200+0,1

.\\˙ MarketWire