Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand Pharma leverer nyt milliardtab i omstillingsår

2/3 07:52

Zealand Pharma blødte kraftigt på bundlinjen i 2022, hvor det samlede tab løb op i 1,2 mia. kr.

Det skete i et år, hvor biotekselskabet sadlede om rent strategisk for at fokusere benhårdt på forskning og udvikling fra selskabets peptid-platform og nedskalerede de kommercielle aktiviteter.

- Vores kernestyrke som selskab ligger i terapeutisk peptid-design og udvikling, hvilket har ført til vores stærke pipeline af lovende kandidater til behandling af sjældne sygdomme, fedme og inflammation, siger bestyrelsesformand Martin Nicklasson og topchef Adam Steensberg i regnskabet

Det betyder også, at Zealand har pillet salg for millioner, som vedrører ikke fortsættende aktiviteter, ud af tallene for både 2021 og 2022.

Den rapporterede omsætning i 2022 er således 104 mio. kr., men 191,6 mio. kr. inklusive de ikke fortsættende aktiviteter, mens sammenligningstallet for 2021 rapporteret er 108,5 mio. kr., men 292,6 mio. kr. inklusive de ikke fortsættende aktiviteter.

Nettodriftsomkostningerne steg efter revideringen til 941,1 mio. kr. fra 881,9 mio. kr. i 2021, og dermed kan driftsresultatet opgøres til et tab på 837,2 mio. kr. mod et minus på 784,3 mio. kr. i 2021.

På bundlinjen tabte Zealand Pharma 1202,1 mio. kr. mod et minus på 1018,1 mio. kr. i 2021.

Tabel over Zealand Pharmas årsregnskab for 2022:

Mio. kr.
2022
2021
Omsætning
104,0
108,5
Netto driftsomkostninger
941,1
881,9
Resultat af primær drift
-837,2
-784,3
Resultat før skat
-972,0
-754,9
Nettoresultat
-1202,1
-1018,1
Udbytte pr. aktie (kr.)
0
0

Zealand Pharmas forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved FY 2021
Nettodriftsomkostninger
800-900

.\\˙ MarketWire