Credit Suisse sætter kurs mod bundrekord
2/3 16:36
Den schweiziske storbank Credit Suisse har sat kurs mod bundrekord efter et kursfald på over 9 pct.
Det skriver Bloomberg News, der tidligere torsdag kunne berette, at den schweiziske storbank forsøger at vinde kunder tilbage med indskudsrenter, der ligger væsentligt over konkurrenternes.
Det sker, efter kunder alene i fjerde kvartal trak omkring 110 mia. schweizerfranc ud af banken.
Credit Suisse-aktien kom sidste år i strid modvind efter rygter om en forestående kapitalforhøjelse, der endte med at holde stik. I december rejste banken 4 mia. dollar.
Med torsdagens kursfald er markedsværdien af Credit Suisse skrumpet til 10,02 mia. schweizerfranc, eller omtrent 76 mia. kr.
Danske Banks markedsværdi er næsten 140 mia. kr.
.\\˙ MarketWire