Asien: Generel positiv stemning båret af afmålt politik og solide data
3/3 06:32
De asiatiske aktiemarkeder viser sig fra den positive side fredag, hvor stigninger på Wall Street og signaler om en afmålt pengepolitisk stramning fra den amerikanske centralbank samt udsigterne til et solidt økonomisk opsving i Kina sender investorerne på arbejde.
Atlanta Federal Reserve-topchef Raphael Bostic sagde torsdag, at han gik ind for "langsomme og stabile" amerikanske rentestigninger på et kvart point for at begrænse risikoen for økonomien.
Og fredag morgen viser data, at den kinesiske aktivitet fortsætter accelerationen i højt gear i februar
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,5 pct.
De amerikanske futures indikerer samtidig kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,1-0,3 pct., når handlen i New York åbner fredag eftermiddag.
Investorerne i Tokyo reagerer på de amerikanske stigninger.
- Det japanske marked starter med fremgang efter stigninger i de amerikanske aktier og en billig yen over for dollar, skriver markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.
Nikkei 225-indekset øger 1,5 pct., og Topix-indekset stiger 1,3 pct.
I Kina er markedet præget af dagens solide aktivitetsdata, men samtidig afventende over for det årlige parlamentsmøde, der starter søndag. Her fremsættes årets økonomiske mål, og der vælges nye økonomiske topembedsmænd.
- Vi forventer, at regeringen vil levere en politisk pro-vækst dagsorden med støtte til både infrastruktur og ejendomssektoren, vurderer analytikere fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney i et notat ifølge Reuters.
Shanghai Composite stiger 0,2 pct., mens CSI 300 ligger med et marginalt plus.
Hongkongs Hang Seng-indeks øger samtidig 0,7 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +1,5 |
Topix | +1,3 |
Hongkongs Hang Seng | +0,7 |
China Shanghai Composite | +0,2 |
China CSI 300 | 0,0 |
Taiwan Taiex | +0,2 |
Sydkoreas Kospi | +0,1 |
Indiens BSE Sensex | +0,9 |
Singapores STI | +0,4 |
Sydney ASX 200 | +0,4 |
.\\˙ MarketWire