Den globale økonomi styrer i større eller mindre grad formentlig mod en recession på den anden side af de kraftige pengepolitiske stramninger, som verdens centralbanker lige nu er i fuld gang med at gennemføre.

Sandsynligheden for en såkaldt blød landing, hvor der kommer styr på inflationen gennem stramningerne, uden at det får så store konsekvenser for økonomien, at det vil medføre en opbremsning og nedgang - symboliseret ved blandt andet højere arbejdsløshed og flere konkurser - er i hvert fald meget lille.

Sådan lyder vurderingen fra Formuepleje, hvor investeringsdirektør og partner Henrik Franck ser udviklingen i starten af 2023, der har budt på overordnet positive finansielle markeder, som "et sencyklisk opsving", der bliver slutningen på et også uhyre og hidtil uset langt økonomisk opsving.

- Det er efter min vurdering de sidste krampetrækninger af et efterhånden 13 år langt opsving - kun afbrudt af en meget kort nedgang under coronapandemien. Det er det suverænt længste økonomiske opsving, vi nogensinde har haft, siger Henrik Franck i et interview med MarketWire.

Han understreger, at Formuepleje på den baggrund lige nu undervægter aktier i sine porteføljer, fordi en nedgang i økonomien formentlig også vil kunne mærkes på aktiemarkedet.

STADIG IKKE KONTROL OVER INFLATIONEN

Årsagen til, at de pengepolitiske stramninger ifølge Formuepleje vil medføre en recession er, at der stadig er en del arbejde forude, og at centralbankerne i processen med stor sandsynlighed vil forblive meget vedholdende.

- Vi begynder lige nu at se kerneinflationen stige igen, og det er et tydeligt bevis for, at centralbankerne stadig ikke har styr på inflationen. Så de kommer til at holde fast i de pengepolitiske stramninger, siger Henrik Franck.

Renteforventningerne på de finansielle markeder er også igen gået i vejret på det seneste, hvor flere nøgletal har vist sig overraskende stærke, og forbrugerprisindeks har peget på en stærkt klæbende inflation - og endda flere steder atter stigende kerneinflation.

Det betyder blandt andet, at markedets bud på den såkaldte terminalrente - toppen af renten i den nuværende stramningscyklus - hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er steget ganske betragteligt over den seneste måned.

Handlen med futures pegede i denne uge på en top i den amerikanske centralbankrente til september i 5,46 pct. For præcis en måned siden var forventningen i markedet en terminalrente til juni på 4,89 pct.

- Og så er sandsynligheden for en vækstnedgang også øget, siger Henrik Franck, der dog ikke ser stor risiko for en meget tung og lang systemisk krise, som finanskrisen i nullerne var et eksempel på.

- Dertil er gældsniveauerne i den private sektor heldigvis for lave, siger Formueplejes investeringsdirektør.

VIL FÅ INVESTERINGSDREVET OPSVING PÅ DEN ANDEN SIDE

Han vurderer for nuværende - på trods af stor usikkerhed - at centralbankerne formentlig vil begynde at sænke sine ledende rentesatser igen til næste år, og når verden kommer helt ud på den anden side, er der også plads til et opsving igen.

Det vil blandt andet ske i takt med meget store og tunge finanspolitiske investeringer, som er nødvendige for verdensøkonomien og derfor uvægerligt vil komme.

Det drejer sig blandt andet om en genopbygning af forsyningskæderne, der skal være mere lokalt forankrede og styre uden om blandt andet Rusland og Kina, men også om store investeringer i mere bæredygtige energikilder og i forsvaret som følge af krigen i Ukraine.

Dertil kommer også en genopbygning af Ukraine, når krigen slutter.

- De kæmpe store investeringer i forsyningskæder, energiomstilling og forsvar er ikke noget, man politisk bare kan komme uden om. De skal laves, så de vil komme, siger Henrik Franck.

- Det er svært at sige, hvor langt vi skal hen, før vi for alvor kan se en stigning i de private og offentlige investeringer, men jeg tror ikke, at der går mange år, for så er vi allerede kommet for sent, uddyber han.

.\\˙ MarketWire