Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriser falder på forventninger om højere rentestigninger

8/3 07:42

Oliepriserne falder efter Jerome H. Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, melder ud, at banken forventer at hæve renterne mere end først anslået og trods faldende olielagre.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 83,53 dollar mod 84,47 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 77,65 dollar mod 78,60 dollar tirsdag eftermiddag.

Omvendt er olielagrene er ifølge data fra American Petroleum Institute, API, faldet med omtrent 3,8 mio. tønder i sidste uge, trods flere analytikeres forventninger om en stigning på 400.000 tønder.

Udsigt til højere rentestigninger har medført bekymringer om fald i efterspørgslen i USA. Efter udtalelsen fra Jerome H. Powell er dollar-indekset steget til 105,65, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct.

- Powells kommentar om længere, højere renter har skræmt markederne og fået prisen på risikoaktiver, herunder råvarer, til at falde drastisk over natten, siger Tina Teng, der er analytiker hos CMC Markets, ifølge Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 1810,81 dollar mod 1817,64 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire