Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tysk Vestas-rival når egne forventninger i 2022

9/3 08:06

Den tyske vindmølleproducent Nordex har torsdag morgen afleveret foreløbige regnskabstal for 2022, der viser fremgang i toplinjen, men et fald i marginerne.

Tallene bekræfter den seneste prognose fra selskabet, der blev nedjusteret i november.

Omsætningen blev i 2022 ifølge de foreløbige tal på 5,7 mia. euro mod 5,4 mia. euro året før. Det var helt i toppen af Nordex' egne forventninger på 5,2-5,7 mia. euro.

Driftsmarginen (EBITDA) blev på minus 4,3 pct. mod den seneste forventning om minus 4 pct. I november nedjusterede Nordex den del af forventningerne fra tidligere ventet minus 4 pct. til 0.

I 2021 blev driftsmarginen på plus 1,0 pct.

- Årsresultatet blev påvirket af det ustabile makroøkonomiske miljø, udfordringer med produktkvalitet og pålideligheden i forsyningskæderne, et cyberangreb i første halvår og den deraf følgende påvirkninger på installationerne. Dette blev delvist kompenseret gennem indtægter fra produktudviklingsaktiviteter, skriver Nordex blandt andet i det foreløbige regnskab.

Den samlede ordreindgang på 6,33 gigawatt (GW) i løbet af året modsvarer ifølge Nordex stigende markedsandele, skriver selskabet.

Nordex afleverer sit endelige årsregnskab for 2022 og prognosen for 2023 den 31. marts.

.\\˙ MarketWire