Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas vil have tidligere topchef som ny formand for bestyrelsen

9/3 08:13

Vestas vil have tidligere topchef Anders Runevad som ny formand for bestyrelsen.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet torsdag morgen.

Den nuværende formand, Bert Nordberg, ønsker at træde tilbage ved den kommende generalforsamling efter mere end ti år som formand. Bestyrelsen indstiller derfor til, at næstformand Anders Runevad tager over.

- Der er sjældent et perfekt tidspunkt at fratræde en formandspost, men nu hvor vejen tilbage til profitabilitet er genetableret og med den rette efterfølger på plads, har jeg besluttet, at jeg ønsker at dedikere mere tid til andre ting, deriblandt min familie, siger Bert Nordberg i meddelelsen.

Anders Runevad var administrerende direktør hos vindmølleproducenten fra 2013 til 2019, hvorefter han i 2020 blev valgt ind i bestyrelsen. Han har haft posten som næstformand siden 2021.

Den afgående svenske formand indtrådte i bestyrelsen i 2012, hvor Vestas stod over for nogle vanskelige finansielle udfordringer, som han fik til opgave at rette op på.

- Han stod i spidsen for Vestas' succesfulde genvindelse af finansiel stabilitet. Under hans formandskab har Vestas transformeret sig fra en leder inden for landvindmøller til at være en leder inden for bæredygtige energiløsninger, skriver Vestas i meddelelsen.

De syv øvrige bestyrelsesmedlemmer foreslås genvalgt.

Vestas afholder ordinær generalforsamling den 12. april, og indkaldelsen ventes offentliggjort fredag.

.\\˙ MarketWire