Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/åbning: Svagt positiv åbning i afventende marked

9/3 16:00

De amerikanske aktiemarkeder åbner torsdag med små plusser trods de seneste to dage med skrappere renteretorik fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, i forbindelse med høringer om bankens pengepolitik i Kongressen i Washington. Markedet er dog afventende frem mod fredagens jobrapport.

Det brede S&P 500-indeks åbner med et lille plus på 0,2 pct., mens det teknologiprægede Nasdaq-indeks stiger 0,4 pct. Det samme gør Dow Jones-indekset.

Dermed fortsætter tendensen fra onsdagens amerikanske aktiehandel delvist. Onsdag sluttede S&P 500-indekset med en beskeden stigning på 0,1 pct., mens Dow Jones bakkede 0,2 pct., og Nasdaq steg 0,4 pct.

Ugens amerikanske aktiehandel er i høj grad præget af forventninger til udviklingen i den amerikanske rente med bidrag fra Powells tale i kongressen og udsigten til offentliggørelsen af den amerikanske beskæftigelsesrapport for februar fredag eftermiddag.

Den ventes at vise en jobskabelse på 225.000 nye job uden for landbruget mod hele 517.000 nye job måneden før. Arbejdsløsheden ventes uændret på 3,4 pct., mens timelønningerne ventes at vise en stigning på 0,3 pct. De tre nøgleal tillægges stor betydning for den amerikanske centralbanks opfattelse af tilstanden i amerikansk økonomi og dermed for vilkårene for at stramme pengepolitikken for at tøjle inflationen.

Forud for fredagens vigtige rapport, er der kommet en lille, men kærkommen håndsrækning i form af nytilmeldte ledige i sidste uge. Her var var der 211.000 nye ledige mod ventede 195.000, hvilket giver en lille indikation om, at det amerikanske arbejdsmarked måske er ved at tabe lidt af pusten.

OPMÆRKSOMHED TIL LILLY

På selskabsniveau vil der fra handelsstart være opmærksomhed til medicinalkoncernen Eli Lilly, der onsdag aften efter amerikansk børslukketid fremlagde skuffende data fra et forsøg med et muligt middel til behandling af Alzheimers.

A4-studiet med Solanezumab viste, at forsøgspersoner med præklinisk Alzheimers, som fik midlet, ikke oplevede, at den kognitive tilbagegang bremsede op eller stoppede.

- Resultaterne af A4-satudiet viser tydeligt, at hverken de primære eller sekundære endemål blev indfriet, siger John Sims, der er chef for global brandudvikling i Eli Lilly, en pressemeddelelse.

Aktien i Eli Lilly stiger dog alligevel 0,6 pct. fra start efter at have været indikeret ned i formarkedet.

Den amerikanske finanskoncern SVB Financial styrtdykker fra start med 35,2 pct., efter at ledelsen onsdag varslede et salg af nye aktier for 2,25 mia. dollar.

SVB, der er moderselskab til Silicon Valley Bank, har desuden måttet sælge ud af værdipapirer for et samlet beløb på 21 mia. dollar.

Salget sker med tab og vil resultere i et underskud før skat på 1,8 mia. i første kvartal, hedder det i en meddelelse.

SVB har som led i aktiesalget indgået aftale med General Atlantic om at aftage aktier for 500 mio. dollar

.\\˙ MarketWire