Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT foretrukken leverandør af kabler til spansk-fransk-forbindelse -NY

10/3 11:02

NKT bekræfter at være blevet valgt som foretrukken leverandør af et af to højspændingskabelsystemer mellem Frankrig og Spanien.

Projektet går under navnet Biscay Gulf Interconnector og ejes af Electricity Interconnection France-Spain (Inelfe), som fredag også satte navn på den foretrukne leverandører til den anden del af forbindelsen.

- Turnkey-kontrakterne for de næsten 1600 km. HVDC-sø- og landkabler er blevet tildelt til NKT HV Cables og Prysmian Powerlink, fremgik det af meddelelsen fra Inelfe.

Kontrakten på konverterstationer er desuden tildelt Hitachi Energy/Vinci.

- Over de næste få uger vil Inelfe indgå i eksklusive forhandlinger med leverandørerne med det sigte at underskrive endelige kontrakter før maj 2023, skriver Inelfe endvidere.

Projektets samlede pris opgøres til 2,85 mia. euro, eller 21,2 mia. kr. Konstruktionsarbejdet til forbindelsen vil efter planen starte senere i år.

Kabelforbindelsen skal løbe mellem Gatika i Spanien og Cubnezais i Frankrig og vil blive den første søkabelforbindelse mellem de to lande.

.\\˙ MarketWire