Cbrain udvider aftale i Tyskland til omkring 25 mio. kr.
14/3 10:37
Cbrain udvider en aftale i Tyskland, der lægger omkring 25 mio. kr. oven i den eksisterende kontrakt.
Det oplyser selskabet i en meddelelse tirsdag.
Softwareselskabet har tidligere indgået en stor rammekontrakt omkring leverance af F2-licenser til Deutsche Rentenversicherung Bund. Rammeaftalen er baseret på en succesfuld understøttelse af forretningsprocesser og services på tværs af koncernen, som har afdelinger i alle tyske delstater, skriver Cbrain.
Det er den aftale, der nu tilføjes yderligere konsulentydelser i forbindelse med implementeringen. Kontrakten lyder på godt 2500 mandedage og er ifølge Cbrain vigtig for fremtidige investeringer.
- Den er med til at positionere F2 som en fremtidig digital platform for andre tyske myndigheder, skriver Cbrain.
.\\˙ MarketWire