Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Credit Suisse melder om fortsat indlånsflugt - er dog stabiliseret

14/3 11:23

Credit Suisse har endnu ikke formået at vende trenden med faldende indlån, selv om niveauet har stabiliseret sig siden lavpunktet i oktober.

Det meddeler banken i sit årsregnskab tirsdag.

Her skriver banken, at udløbene af indlån er fortsat frem mod marts, men at det har stabiliseret sig - dog på et væsentlig lavere niveau end i efteråret.

I november sidste år meddelte Credit Suisse, at der var udløb for cirka 84 mia. schweizerfranc i formuepleje-afdelingen. Det kom på baggrund af bekymring om bankens finansielle sundhed blandt kunderne.

I december meddelte bestyrelsesformand Axel Lehmann, at udløbende "nærmest" er stoppet, men i fjerde kvartal steg tabet alligevel til 110,5 mia. schweizerfranc, skriver Bloomberg News.

Credit Suisse kom i vælten allerede fra morgenstunden, da banken meddelte, at den har konstateret en række "svagheder" i årsrapporterne fra 2022 og 2021.

Svaghederne relaterer sig ifølge Credit Suisse til udarbejdelsen og vedligeholdelsen af en effektiv risikovurdering, og der er nu igangsat en plan for at rette op på det.

Det lander midt i et nervøst marked, der efter kollapset af amerikanske Silicon Valley Bank holder skarpt øje med lignende problemer i de øvrige banker.

Credit Suisse måtte i sidste uge udskyde sit årsregnskab, efter at have været i kontakt med det amerikanske børstilsyn.

Aktien er tirsdag under pres og falder 3,9 pct. til 2,17 schweizerfranc. Siden årsskiftet har aktien tabt omkring 25 pct. i værdi. Hen over de sidste 12 måneder er aktien faldet knap 70 pct.

.\\˙ MarketWire