Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/tendens: Rød åbning i sigte med storbanker i mørkerødt

15/3 14:02

De amerikanske aktier står til at følge i fodsporene på Europa og åbne i mørkerødt med banker som de største prygelknaber efter problemerne i storbanken Credit Suisse, der hare fået afslag om hjælp fra sin største aktionær.

Futures for de tre ledende amerikanske aktieindeks, ligger med fald på 1-1,5 pct. Før offentliggørelsen af tal for detailslaget og producentpriserne for februar var faldene dog endnu større.

Detailsalget faldt mere end ventet og inflationen fra procentpriserne var mere moderat end ventet. Det indikerer, at den amerikanske økonomi er ved at bremse op.

Tirsdag så de amerikanske aktier store bevægelser, men endte handelen med en flot fremgang. Det var udtryk for lettelse efter den megen uro i kølvandet af sidste uges to amerikanske bankkollapser, og bankerne deltog derfor også i stigningerne. Men den er nu forduftet.

Det brede S&P 500-indeks vandt på den baggrund frem med 1,7 pct., og det var på et tidspunkt faktisk i plus med så meget som 2,1 pct. Dow Jones steg tirsdag også 1,1 pct., og Nasdaq blev løftet mest med 2,1 pct.

De store amerikanske banker ligger i formarkedet til bøllebank, som deres europæiske kolleger. Wells Fargo og Citigroup falder 3,9 pct., Bank of America sætter sig 2,9 pct., Goldman Sachs falder 2,8 pct. og JPMorgan med 2,4 pct.

Derudover er det småt med selskabsspecifikt nyt med regnskabssæsonen overstået.

Softwareselskabet Smartsheet ligger derimod til at stige 11 pct. efter at have meldt om højere ordinær indtjening sammenlignet med analytikernes forventninger, og det har fået flere analysehuse til at løfte kursmålet for aktien.

Boligudlejningsplatformen Vacasa ligger til at falde. I formarkedet indikeres aktien 14 pct. lavere efter ikke at have leveret som forventet.

.\\˙ MarketWire