Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Japan: Maskinordreindgang i januar langt over det ventede

16/3 06:34

De japanske maskinordrer, der vurderes som en af de bedste indikatorer for investeringsbilledet i Japan, steg markant i januar, og stigningen var langt højere end ventet.

Det fremgår af data fra myndighederne i Tokyo torsdag morgen.

Ordreindgangen steg 9,5 pct. i januar i forhold til december. Økonomerne havde ventet en stigning på 1,4 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

På årsbasis var der tale om en stigning i ordreindgangen på 4,5 pct., mens økonomerne havde ventet et fald på 3,9 pct.

I december viste data for den japanske maskinordreindgang en stigning på månedsbasis på 0,3 pct. og et fald på årsbasis på 6,6 pct.

/ritzau/FINANS