Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Dansk banksektor har godt udgangspunkt vurderer Systemisk Risikoråd

21/3 12:44

Den danske banksektor har generelt et godt udgangspunkt til at modstå forværringen af de finansielle markedsforhold.

Det vurderer Det Systemiske Risikoråd.

Det er blandt andet tiltag indført siden finanskrisen, der har øget robustheden i den finansielle sektor i Danmark.

- Risikobilledet er fortsat præget af høj inflation, højere renter og forventninger til lavere vækst, både globalt og i Danmark. Samtidig er der opstået betydelig uro på de finansielle markeder, som kan give udfordringer i forbindelse med udstedelse af kapital- og gældsinstrumenter. Rådet vurderer, at den danske banksektor generelt har et godt udgangspunkt til at modstå forværringen af de finansielle markedsforhold, oplyser rådet tirsdag.

I de seneste uger har de finansielle markeder i både USA og Europa været rystet af problemer i specifikke banker. Og udviklingen understreger, at der pludselig kan ske ændringer i "opfattelsen af risici på de finansielle markeder", hvilket kan "medføre store udsving på kort tid."

- Det er samtidig en vigtig påmindelse om, at sund risikostyring, samt robust likviditets- og kapitaloverdækning er vigtige redskaber til at fastholde tilliden til den enkelte bank og det finansielle system, påpeger Det Systemiste Risikoråd.

BUFFER FORTSAT I PASSENDE NIVEAU

Den kontracykliske kapitalbuffer, der blev introduceret efter finanskrisen som en del af et større sæt reformer, der skal gøre den finansielle sektor mere robust, skal fortsat øges til 2,5 pct. af egenkapitalen fra marts 2023, hvilket blev besluttet af erhvervsministeren sidste år.

- Bufferen skal sikre, at institutterne har noget at stå imod med, hvis risici materialiseres. Den nuværende indtjening giver desuden mulighed for at opbygge kapital til både at absorbere tab og opretholde kreditgivning, skriver rådet og fortsætter:

- Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.

Den kontracykliske kapitalbuffer pålægger bankerne, at de i gode tider skal oparbejde et kapitalberedskab, der kan afhjælpe likviditetsproblemer i dårlige tider.

.\\˙ MarketWire