Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sveriges største pensionskasse taber 5 mia. kr. på regionalbankaktie

21/3 14:01

Sveriges største pensionskasse, Alecta, har solgt alle sine aktier i den pressede amerikanske regionalbank First Republic Bank med et tab på 7,5 mia. svenske kr. - svarende til 5 mia. kr.

Det meddeler administrerende direktør Magnus Billing ifølge Bloomberg News.

- Usikkerheden om bankens fremtid var for stor, blandt andet på grund af det faktum, at långiveren blev nedgraderet til junk-status, siger Billing i sin e-mailede kommentarer, efter at Bloomberg News modtog en kopi af et skriftligt svar fra Alecta til det svenske finanstilsyn.

I dokumentet meddeler Alecta, at dets samlede investerede kapital i First Republic var på 9,7 mia. svenske kr. før salget, der blev gennemført den 15. marts.

Den svenske pensionskasse havde købt First Republic-aktier siden 2019, hvilket gjorde Alecta, der har aktiver for omkring 1200 mia. svenske kr. under forvaltning, til bankens femtestørste aktionær.

Det svenske finanstilsyn havde krævet en forklaring på, hvordan og hvorfor et pensionsselskab, der forvaltede 2,6 mio. svenskeres penge, havde investeret omkring 21,8 mia. svenske kr. af sin fond i tre nichebanker i USA, der var knyttet til Silicon Valley Banks kollaps.

First Republic Bank-aktien dykkede fra udgangen af februar til mandag med mere end 90 pct. til en lukkekurs mandag i 12,18 dollar. Den 15. marts lukkede aktien med et tab på 21,4 pct. i 31,16 dollar.

.\\˙ MarketWire