Factset skuffer med omsætningen og nedjusterer
23/3 13:31
Finansdataleverandøren Factset nedjusterer omsætningsforventningerne efter en svagere end ventet salgsudvikling i det forskudte andet kvartal.
Det bliver på det amerikanske formarked takseret til et fald på 2,4 pct.
Omsætningen er i det forskudte andet kvartal steget med 19 pct. til 515,1 mio. dollar, hvilket er en spids under analytikerprognosen indsamlet af Bloomberg News på 515,7 mio. dollar.
Også den organiske vækst skuffer ved kun at nå 8,9 pct. mod ventet 10,5 pct.
Til gengæld er den justerede driftsindtjening betydeligt bedre end ventet da den er steget 31 pct. til 190,7 mio. dollar mod ventet 179,9 mio. dollar.
Antallet af brugerkonti er steget 8,8 pct. til 186.463 mod ventet 184.018.
For helåret nedjusteres forventningerne til omsætningen til 2,08-2,10 mia. dollar fra 2,10-2,12 mia. dollar, hvor analytikerne ventede 2,09 mia. dollar.
Selskabet forventer at genoptage det eksisterende aktietilbagekøbsprogram i tredje og fjerde regnskabskvartal af 2023.
FactSet havde suspenderet aktietilbagekøb, bortset fra potentielle mindre tilbagekøb for at opveje udvanding fra tildelinger af aktieoptioner, indtil mindst anden halvdel af regnskabsåret 2023 for at prioritere tilbagebetaling af gæld.
.\\˙ MarketWire