Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Renteløft styrker norsk kr. - mulig rentepause svækker dollar

23/3 14:05

Renteforhøjelser i Norge, Schweiz og Storbritannien følger torsdag efter et løft af styringsrenten i USA onsdag.

Det styrker særligt den norske kr., mens det britiske pund og schweizerfrancen i mindre grad understøttes.

Norges Bank har torsdag hævet sin rente med 25 basispoint til 3,00 pct. Samtidig har centralbanken meddelt, at den vil hæve sin rente igen i maj for at lægge en dæmper på inflationen.

Torsdag eftermiddag handles den norske kr. til 0,6601 danske kr. mod 0,6581 kr. onsdag klokken 17.

I Schweiz har landets centralbank, SNB, hævet sin rente med 50 basispoint til 1,5 pct. på trods af den seneste tids uro omkring Credit Suisse, der er ved at blive lagt sammen med UBS.

SNB vil videre ikke udelukke yderligere renteforhøjelser.

Det styrker schweizerfranc over for blandt andet den amerikanske dollar. Torsdag går der 1,0907 dollar på én schweizerfranc mod 1,0826 dollar onsdag eftermiddag.

Samtidig handles det britiske pund til 1,2276 dollar mod 1,2231 dollar onsdag eftermiddag, efter at Bank of England har hævet renten 25 basispoint til 4,25 pct.

Mens renteløftene i Norge, Schweiz og Storbritannien torsdag understøtter valutaerne i de respektive lande, svækkes den amerikanske dollar torsdag trods Federal Reserves renteforhøjelse på 25 basispoint onsdag.

Renteforhøjelsen var i høj grad ventet af markedet. Den blev akkompagneret af en dueagtig meddelelse fra centralbankchef Jerome Powell om, at der efter et næste renteløft kan blive sat pause for yderligere forhøjelser.

Dollarindekset, der vægter den amerikanske valuta mod en kurv af store valutaer, ligger torsdag på 102,401 mod 103,123 onsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire