Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Firstfarms venter indtjeningsfald efter bedste år siden børsnotering

24/3 09:38

2022 gik Firstfarms vej, men 2023 bliver udfordret af et generelt højt omkostningsniveau, der ventes at ramme indtjeningen hos landbrugsinvestoren.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2022 fredag.

Omsætningen er sidste år øget til 418,4 mio. kr. fra 369,5 mio. kr. i 2021. Målt på driftsresultatet (EBITDA) er indtjeningen øget til 146,6 mio. kr. fra 113,7 mio. kr.

Det er lidt over midten af det seneste prognoseinterval på 140-150 mio. kr., der blev leveret i forbindelse med opjusteringen 23. januar, hvilket var den tredje af slagsen for året.

- Det tilfredsstillende og væsentligt forbedrede resultat for 2022 er en realitet på trods af uforudsigelige markedsforhold, tørke og høj inflation, skriver Firstfarms, der fortsætter:

- Resultatet er drevet af rekordhøje mælke- og afgrødepriser, fornuftige grisepriser, høj effektivitet, risikospredning og dygtige medarbejdere.

Firstfarms, der investerer i landbrug i Østeuropa, indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte på 0,95 kr. per aktie for 2022 sammenlignet med 0,85 kr. per aktie for 2021.

UDSIGT TIL INDTJENINGSFALD I ÅR

Firstfarms venter i 2023 et EBITDA-resultat i niveauet 90-120 mio. kr. og et EBIT-resultat i niveauet 45-75 mio. kr.

Succes i 2023 afhænger ifølge landbrugsinvestoren af evnen til fortsat at levere høj effektivitet og produktivitet i hele driften - mens prognosen forudsætter salgspriser på under niveauet af det realiserede i 2022.

- Det forventes, at koncernen vil blive udfordret af høje indkøbspriser i markproduktionen og et generelt højt omkostningsniveau i forhold til 2022. Samtidigt er resultatet negativt påvirket af indkøringsomkostninger af udvidelsen af griseproduktionen i Ungarn. Produktionen er fuldt indkørt med udgangen af 2023, skriver Firstfarms.

Tabel over Firstfarms årsregnskab for 2022:

Mio. kr.
FY 2022
FY 2021
Nettoomsætning
418,4
369,5
EBITDA
146,6
113,7
EBIT
95,9
69,9
Resultat før skat
83,6
45,9
Nettoresultat
65,5
34,8
Udbytte pr. aktie i kr.
0,95
0,85

Firstfarms forventninger til 2023:

Mio. kr.
Ved FY 2022
EBITDA
90-120
EBIT
45-75

.\\˙ MarketWire