Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk ser svagere kinesisk genåbning end ventet

27/3 12:08

De kinesiske forbrugere holder fortsat igen, og det har ført til en svagere genåbning af Kina, end containerrederiet A.P. Møller-Mærsk havde håbet.

Det fortæller topchef Vincent Clerc i et interview med Financial Times.

Selv om coronapandemien og den lange isolation stille og roligt kommer mere på afstand, virker forbrugerne fortsat mærkede af den langvarige nedlukning og krise, der påvirker landets økonomi.

- Da vi begyndte året, håbede vi, at efterhånden som Kina genåbner efter covid, så ville vi se et virkelig stærkt opsving, lyder det fra Vincent Clerc til Financial Times.

- Jeg tror ikke, at vi har set det endnu. Den kinesiske forbruger er lidt mere forbløffet over, hvad der er sket og er ikke i humør til at bare at spendere lige nu, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire