Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

USA/åbning: Grøn start på ugen - bankaktier i markante plusser

27/3 15:46

Det er fortsat bankhistorier, der fylder hos de amerikanske investorer mandag, hvor der er godt nyt.

Silicon Valley Bank er blevet solgt til First Citizens Bank & Trust, oplyser den amerikanske bankmyndighed FDIC. Banken har indvilliget i at købe alle ind- og udlån fra Silicon Valley Bank, der kollapsede den 10. marts 2023 og blev overtaget af myndighederne.

Allerede mandag åbner sytten Silicon Valley Bank under First Citizens Bank-navnet. First Citizen stiger 48,5 pct. i de første handler.

Samlet får de gode nyheder de små smil frem på aktiemarkedet, hvor de ledende indeks alle lægger positivt fra land i de første handler, hvor S&P 500 øger 0,6 pct., Nasdag med 0,3 pct. og Dow Jones med 0,8 pct.

Fredag endte med plusser til de tre ledende indeks, hvor S&P 500-indekset steg 0,6 pct. Dermed gik det amerikanske hovedindeks trods stor volatililtet på weekend med endnu et ugeplus på 1,4 pct.

Dow Jones øgede 0,4 pct., og Nasdaq-indekset endte fredag med et plus på 0,3 pct.

REGIONALBANK I KURSHOP

Også First Republic Bank er i fremgang, og aktien hopper 31,7 pct. i den indledende handel.

Fremgangen kommer, da de amerikanske myndigheder nu overvejer mere støtte til banker, hvilket kan give de sønderslåede småbanker mere tid til at rette op på balancen. First Republic blev for et par uger siden reddet af 11 banker, der blandt andet talte Citigroup, Bank of America og Goldman Sachs.

Af andre regionale banker ligger Western Alliance Bancorp og Pacwest Bancorp med plusser på henholdsvis 9,1 pct. og og 7,0 pct.

Mens Silicon Valley Bank-aftalen har hjulpet med at indgyde en vis tillid til banksektorens stabilitet, så er bekymringen om en større krise ikke aftaget fuldstændigt, påpeger eksperter ifølge Reuters.

- At overdrage dele af den kollapsede bank til en ny ejer kan give myndighederne mere kapacitet til at håndtere problemer, der stadig truer - især hos de amerikanske regionale banker, siger Susannah Streeter, chef hos Hargreaves Lansdown, til Reuters.

- Den store bekymring er, at de sidder på store bunker af urealiserede tab, ikke kun i deres obligationsporteføljer, men på andre aktiver, der er blevet ramt af den perfekte storm af høje renter, siger hun.

Men der vil fortsat være uro omkring banksektoren. I weekenden lød det fra Federal Reserve-chefen i Minneapolis, Neel Kashkari, at med bankuroen var risikoen for en amerikansk recession steget.

- Og taler fra Federal Reserve-medlemmer vil igen få opmærksomhed, da markedet vil vurdere, hvordan embedsmænd centralbanken balancerer den igangværende uro i banksektoren mod en stadig høj inflation, siger Eddie Cheung, seniorstrateg hos Credit Agricole, til Bloomberg News.

OPKØB RYKKER SIGNIFY

Teknologiselskabet Signify Health, der står til at blive opkøbt af apotekerkæden CVS, nyder godt af en sund fremgang i det amerikanske formarked mandag.

Stigningen til aktien skyldes tiltagende forventninger om, at opkøbet vil blive gennemført 29. marts eller deromkring, skriver Bloomberg News.

Det sender aktien i Signify Health op med 5,8 pct. til 30,47 dollar i det amerikanske formarked. Imens øger CVS-aktien med 1,2 pct.

CVS bekræftede i september, at selskabet havde indgået en opkøbsaftale med Signify Health til en værdi på omkring 8 mia. dollar, svarende til 30,50 dollar per aktie.

DATA PÅ VEJ

Mens der ikke er de store selskabsspecifikke nyheder på bordet, så kan investorerne se frem mod et væld af økonomiske data i denne uge, herunder forbrugertillid og inflationen, der kan give flere fingerpeg om federal Reserves pengepolitiske vej.

Blandt andet vil Philip Jefferson, som er medlem af bestyrelsen i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, tale mandag aften. Han er stemmeberettiget medlem af Federal Open Market Committee (FOMC).

.\\˙ MarketWire