Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Verdensbanken advarer om vækstnedgang for den globale økonomi

28/3 09:36

Verdensbanken advarer om, at de moderne kriser kan medføre et tabt årti med stigende fattigdom og færre ressourcer til at bekæmpe effekterne fra klimaforandringer.

Det skriver New York Times.

Advarslen kommer især oven på coronapandemien, der udover at sende adskillige økonomier på slingrekurs forringede mange landes offentlige sundhedssystemer, og så krigen i Ukraine, der har afbrudt globale forsyningskæder og beskadiget internationale forhold.

Nu venter der måske en finansiel krise, efter at flere krak i banksektoren har skabt finansiel uro, der kan bremse den økonomiske vækst.

Den økonomiske vækst ventes at ligge på et gennemsnitligt niveau på omkring 2,2 pct. per år mellem 2023 og 2030 ifølge Verdensbankens rapport.

I nullerne lå den gennemsnitlige vækst på 3,5 pct. per år.

- Et tabt årti kan blive en realitet for den globale økonomi. Den fortsatte potentielle nedgang i den økonomiske vækst har seriøs påvirkning på vores evne til at tackle de store problemer, der er unikke for vores tid - fattigdom, ulighed og klimaforandringer, siger Indermit Gill, der er cheføkonom hos Verdensbanken, til avisen.

Den gyldne æra for økonomisk vækst blandt lande som Kina, der længe har været en motor for økonomisk vækst, kan være fortid ifølge Verdensbankens prognoser.

.\\˙ MarketWire