Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Glunz & Jensen er presset af komponetmangel og højere priser

28/3 13:18

Glunz & Jensen, der producerer maskiner og udstyr til trykkeindustrien, vil fra og med 2023 følge kalenderåret, når regnskabet aflægges. Derfor er det lidt vanskeligt at sammenligne 2022 med det nye år, da 2022 kun dækker ni måneder.

Selskabet kæmper dog fortsat med en vigende toplinje, noget som strategien 2020-22 skulle være med til at råde bod på. I de to år er det lykkedes for Glunz & Jensen at øge det årlige driftsresultat, EBITDA, med omkring 20 mio. kr. - og for de ni måneder fra den 1. april til den 31. december lander det på 18,2 mio. kr., fremgår det regnskabet.

2022 har været et år med udfordringer. Og som mange andre selskaber har det været propper i forsyningskæden - især med hensyn til elektroniske komponenter - og det blev i stigende grad udfordrende i fjerde kvartal 2022.

- Dette skabte en stigning i lagrene af igangværende arbejde, da mængden af næsten færdigt udstyr og mangel på dele er steget. Det har ført til mindre end forventet omsætning i fjerde kvartal af 2022, skriver selskabet i regnskabet.

Også en højere inflation end normalt betød højere priser på mekaniske dele, elektroniske komponenter, el og gas, hvilket betød øgede omkostninger, som Glunz & Jensen ikke fuldt ud kunne skubbe over på kunderne, oplyses det.

I år venter selskabet en omsætning på 135-140 mio. kr. og et EBITDA-resultat på 13-16 mio. kr.

Overskuddet før skat ventes at lande på 9-12 mio. kr.

I de ni måneder af 2022 realiserede Glunz & Jensen en omsætning på 103,4 mio. kr. og et overskud på 12,0 mio. kr.


Tabel over Glunz & Jensens årsregnskab for 2022:

Mio. kr.
FY 2022*
FY 2021/22
Nettoomsætning
103,4
147,0
EBITDA
18,2
23,9
Resultat af primær drift (EBIT)17,0
17,8
Nettoresultat
12,0
12,1
Udbytte pr. aktie i kr.
0
0

* Dækker perioden 1. april 2022 til 31. december 2022 på grund af ændret regnskabspraksis.

Glunz & Jensens forventninger til 2023

Mio. kr.
Ved FY 2022
Omsætning
135-140
EBITDA
13-16
Resultat før skat
9-12

.\\˙ MarketWire