Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA's bankmyndighed med fordelagtig aftale om køb af krakkede banker

28/3 17:51

De amerikanske bankmyndigheder, Federal Deposit Insurance Corporation, tilbød mulige købere noget af en hurtig handel for at komme af med Silicon Valley Bank og Signature Bank.

Begge banker var kommet under ejerskab af myndigheden, efter at de krakkede tidligere på måneden.

FDIC skulle ifølge Bloomberg News have tilbudt First Citizens en betydelig rabat for at overtage krakkede Silicon Valley Bank, som var under forvaltning af et holdingselskab ejet af FDIC.

Dertil vil FDIC som led i aftalen dække omkostninger fra kommercielle lån, der overstiger 5 mia. dollar, over de næste fem år og har desuden udvidet sine lån til banken med 35 mia. dollar.

Også New York Community Bancorp, der overtog resterne af delstatsfællen Signature Bank, fik skudt papegøjen i handlen med FDIC, der ifølge analytiker David Chiaverini fra Wedbush havde prissat aktiverne med henblik på en hurtig handel.

New York Community Bancorp kan med handlen ifølge Wedbush-analytikeren lægge 20 pct. til sit resultat per aktie, mens FDIC holdt nogle af de mere problematiske indlån ude af handlen, skriver Bloomberg News.

First Citizens steg mandag svimlende 53,7 pct. på den fordelagtige aftale med FDIC, mens New York Community Bancorp nød en stigning på 31,7 pct., da aftalen blev offentliggjort 20. marts.

De favorable købsbetingelser understreger samtidig, hvor afgørende det var for den amerikanske bankmyndighed at rydde op efter to af de største bankkrak i amerikansk historie og samtidig afværge nye kriser, skriver Bloomberg News.

Med købsaftalerne undgik FDIC samtidig at bruge skatteydernes penge til at redde bankerne, som det var tilfældet for flere banker i 2008, hvilket dengang blev mødt med stor kritik.

Tirsdag fortsætter aktien i First Citizens op med 3,0 pct., mens New York Community Bancorp stiger mere beskedne 0,9 pct.

.\\˙ MarketWire