Europæisk centralbank skal fortsætte med rentestigninger mener Kazimir
29/3 11:14
Den Europæiske Centralbank bør fortsætte med et hæve renten på trods af finansiel turbulens - men måske bør hastigheden sættes lidt ned.
Det siger Peter Kazimir, der er medlem af styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank og centralbankchef i Slovakiet.
Kazimir advarer onsdag om, at der er en "reel risiko" for bankerne sætter en bremse i udlån efter den seneste uro. Men inflationen vil fortsat være afgørende for fremtidige rentebeslutninger, siger han ifølge Bloomberg News.
- Personligt synes jeg, at vi ikke skal lempe, hvis scenariet ikke ændrer sig væsentligt. Vi skal fortsætte med at sætte renten op - men måske i et lidt langsommere tempo, siger Peter Kazimir.
ECB kæmper med frygten for sundhedstilstanden i banksektoren sideløbende med kampen med at få inflationen under kontrol. Centralbanken satte renten op med 50 basispoint tidligere i marts. Hvad angår det næste rentemøde i maj, mener Kazimir, at det er for tidligt at spekulere i udfaldet.
- Vi vil tage stilling på grundlag af aktuelle data fra begyndelsen af maj. Vi skal også tage højde for situationen på de finansielle markeder - hvordan markederne vil være villig til at finansiere banker og tilbyde dem tilstrækkelig kapital, pointerer den slovakiske centralbankchef.
.\\˙ MarketWire