Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Gubra klar til børsdebut torsdag med markedsværdi på 1,8 mia. kr.

30/3 07:45

Kontraktforsknings- og biotekselskabet Gubra har i forbindelse med sin børsnotering solgt samlet 4.545.455 nye aktier for 110 kr. stykket - svarende til et samlet aktiesalg på 500 mio. kr.

Dermed er selskabet klar til første handelsdag torsdag med en samlet markedsværdi for selskabet på 1,8 mia. kr.

Udbuddet kan dog ende med at blive større, hvis ikke overallokeringsretten på yderligere 681.818 aktier bruges i støtteperioden, som løber frem til den 28. april.

Det er SEB, der håndterer støttemandatet for Gubra, fremgår det af resultatet af aktiesalget, der er offentliggjort torsdag morgen.

De nye aktier er blevet fordelt mellem mere end 1500 nye investorer i både Danmark og udlandet, oplyser Gubra.

Salget af aktier for de første 330 mio. kr. er blevet fuldt tildelt til en række kerneinvestorer, der omfatter ATP, Danske Asset Management, Danica og Spar Nord.

De fire har tegnet aktier for henholdsvis 150 mio. kr., 80 mio. kr., 60 mio. kr. og 40 mio. kr.

I forbindelse med salget af de resterende aktier har investorer, der har lagt ordrer på til og med 54 aktier opnået fuld tildeling, mens de investorer, som har lagt ordrer på mellem 54 og 454 aktier, har fået fuld tildeling af de første 54 aktier og derefter 30 pct. af de resterende 400 aktier.

For ordrer på mere end 454 aktier har investorerne fået tildelt 10 pct. af den resterende ordre.

Efter noteringen vil der være 32,73 pct. af aktierne i Gubra i fri handel - et tal, der stiger til 36,90 pct., hvis overallokeringsaktierne ikke bruges til støtteopkøb.

Gubra handler fra og med torsdag under en midlertidig ISIN-kode frem til og med mandag i næste uge.

Herefter vil selskabet blive handlet under sin permanente ISIN-kode på børsen i København.

.\\˙ MarketWire